Mit enkeltmandsfirma har eksterne kontorlokaler, hvor jeg dagligt spiser min frokost i. Men hvordan er reglerne for fradrag af mad(frokost)? Kan jeg trække den daglige frokost fra 100%?
Hvis ja - hvordan bogføre jeg den korrekt?
Spørgsmål vedr. varelager:
Jeg har opgjort vores varelager per 31/12-2007. Skal værdien af varelageret overføres til 2008, selvom jeg er blevet beskattet af det? Hvis ja- hvordan åbner jeg regnskabet for 2008 korrekt med varelager?
Så vidt jeg har kunne forstå på SKAT så er det kun 25% af virksomhedsrelaterede madudgifter du rent faktisk kan trække fra. På udlandsrejser til messer/indkøb mm er det samme princip. Madudgifter kan kun trække 25 % fra. Og du skal kunne dokumentere at at det er virksomhedsrelateret. At rejse med din partner/ven og betale for ham går ikke. (lovmæssigt)
Jeg mener slet ikke, du kan trække noget frokost fra, når du er ejeren af en enkeltmandsvirksomhed. Undtagelsesvis (på rejser), ja og så med 100% men uden momsfradrag. Eller repræsentativt med 25%s fradrag (også af momsen). Men til daglig: Nej.
Varelager:
Det lyder mærkeligt, at du er beskattet af varelageret - men måske misforstår vi hinanden. Almindeligvis beskattes man af sit overskud, dvs. indtægter minus fradragsberettigede udgifter. Ikke af aktiverne, som varelageret jo er. Om almindelig bogføring af varelager, se her: http://anettesand.dk/2007/godt-nytar-god-lageropt%c3%a6lling/ (Hvis du bruger SummaSummarum, så søg på bloggen på "varelager", så kommer der flere relevante indlæg frem).
Som Anette også siger kan der slet ikke foretages fradrag for frokostudgifter. Det gælder uanset om det er en personlig virksomhed eller et ApS. På samme måde vil medarbejdere i en virksomhed blive beskattet hvis de får fri frokost eller betaler en symbolsk pris som ikke dækker kostudgifterne.
Vedr. varelageret forstår jeg godt spørgsmålet. Det bliver beskattet ultimo ja i og med at du aktiverer det og derved mindsker dit varekøb, så du kun får fradrag for det faktiske vareforbrug. Året efter bringes det imidlertid til fradrag primo.
Det kan også siges sådan at det du kan fratrække er årets vareforbrug:
Varekøb + varelager primo - varelager ultimo.
Varelager reguleringen er således en ren periodiseringspost.