Moms og registrering af virksomhed

sarri:

Hej Peter

CPR-nr skal bruges at den virksomhed der modtager ydelsen (såfremt der sælges til en erhvervsdrivende)

Begrebet honorarer bruges ofte om både egentlig løn og om vederlag for personligt arbejde, der ikke udføres i et ansættelsesforhold.

Det er imidlertid vigtigt at sondre mellem, om et udbetalt beløb er løn, eller om der er tale om udbetaling af et vederlag til en såkaldt honorarmodtager. Er der tale om løn, skal der som udgangspunkt altid trækkes bidrag og A-skat, hvorimod der normalt ikke skal trækkes bidrag og A-skat af honorarer.

Som honorarmodtagere anses personer, der modtager vederlag for udført arbejde, og som hverken kan anses som lønmodtagere eller som selvstændige erhvervsdrivende.

Der skal som nævnt normalt ikke trækkes AM-bidrag, SP-bidrag eller A-skat af honorarer.

Virksomheden kan ikke udbetale og udgiftsføre beløb skattemæssigt uden at der behøring dokumentation for beløbets rigtighed. Alternativt kunne virksomhedsejere løbene med hele kassen og trække beløbet fra som løn.

 

Må jeg lige minde om at Peter er revisor og der er derfor intet nyt i det du skriver. Herudover ligner det noget der er fundet i en pop vejledning fra Skat.

Man kan ikke definere forskellen mellem lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændige på to linier. Det er heller ikke det vi diskuterer her. 

Det du glemmer er at man som virksomheden faktisk er pålagt oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7A, stk. 4 hvis man udbetaler honorarer, herunder også betaling for varer m.v. til en leverandør som ikke er momsregistreret. For at kunne foretage denne indberetning skal man have et CVR-nr eller et CPR-nr fra kunden. At denne indberetningspligt så kun bliver overholdt i meget få tilfælde (og at mange hos Skat ikke kender den) er så noget andet.  

Jeg er helt enig i det med cpr-nummeret og ja det er § 7A, stk. 2,1. pkt. jeg tænker på. Men med hensyn til hvad der er omfattet af denne indberetningspligt ville jeg godt kunne argumentere for at bestemmelsen skal tolkes bredt, men anvisningerne i Ligningsvejledningen - som er meget kortfattede - nævner som eksempel ydelser fra tolke, tegnere fotografer m.v. 

Herudover nævner anvisningerne at "der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke oversantiger 50.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer m.v.

Man nævner intet om at der er en række erhvervsgrupper som er undtaget fra moms (og lønsumsafgiftI) og derved generelt falder ind under disse regler.

En ting er jeg sikker på: Hvis vi spørger Skat får vi ikke klart svar. Som sagt er der tale om en meget overset bestemmelse både i praksis men også Skat.  

Altså ligningsvejledningen almindelige del afsnit I.1.1.2.1.  http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=103781&vId=201705&i=588#i103781

Helt enig i det du skriver....

Hej alle

Ja det har været en forvirende fornøjelse at følge med i tråden, men jeg må sige at jeg har styr på mindre nu, end da tråden startede.

Jeg skal starte virksomhed og ved ikke hvordan jeg skal gribe CVR spørgsmålet an. Nedenstående er resultatet fra mit opstarts driftsbudget i budgetårets opgørelsen. Noteret efter de store tals love...

Omsætning=   50.600,-       Vareforbrug=  33.000       DB1= 17.600

Omkostninger=  12.700,-      Resultat før skat=     4.888,-

I likviditetsbudgettet, har jeg et overskud på 6.900,-

Jeg skal importere varer fra England og sælge dem på en internetside. Hvordan skal jeg forholde mig til den engelske moms? De vil ikke pålægge moms når de sender til mig, men jeg skal pålægge moms når jeg sælger det. Kommentarer udbedes.

1. Jeg går ud fra at jeg skal have et CVR nr.

2. Hvordan ser talene ellers ud?

3. Penge jeg indskyder i et enkeltmandsfirma, skal de beskattes på nogen måde når man trækker dem ud igen?

4. Er der ellers noget jeg skal være opmærksom på?

Mvh Jan

Hov - den fine punktopstilling fik mig til at glemme spørgsmål udenfor punkterne.

Jo, når du køber ting i Danmark, så får du jo en regning inkl moms. Det første du gør ved en sådan regning er at trække momsen fra i dit momsregnskab. Regnskabsmæssigt har du nu en ting anskaffet uden moms.

Det er ikke meget anderledes med indkøb fra England. Du får den leveret uden VAT (fordi du er momsregistreret). Færdig - nu ligner den helt en vare der er købt i Danmark. Der ER en lille krølle på det: Når du importerer lægger du 25% af købsprisen til i dit momsregnskab og trækker den fra igen. Krone- og øre-mæssigt betyder det ikke noget for dig - det er kun regnskabsteknik.

Tusind tak du.

Jeg har et ikke teknisk tillægsspørgsmål som jeg håber du vil svare på.

Jeg starter denne virksomhed uden egentlig at vide hvad det indebærer. Jeg har ingen anelse om hvor meget tid det tager i hverdagen, og hvordan det bliver at have et fuldtids job ved siden af. Jeg skal sælge 16 styk af produkt X á 2.850,- inkl. moms for at ramme mit "break even" punkt. (nulpunkt hedder det vist)

Der er ikke andre der forhandler produkter af denne type i DK, OVERHOVEDET så jeg er første mand på banen i et felt hvor der bliver større og større efterspørgsel.

Mit spørgsmål er.... Skal jeg ikke bare få det CVR nr og se at komme lidt igang?

Hvad skal jeg ca. budgetere med på en revisor til en lille virksomhed som min?