Hej NikolajBM
Det lyder nærmest utroligt, at der ikke skulle være et job til en frisk ung mand i Århus 
Jeg tænker på om du mon har søgt de rigtige steder? Og hvordan du mon har grebet din jobsøgning an? Men jeg vil da gerne give dig et par fif med på vejen.
-
Det første du skal være opmærksom på er lovgivningen. Du skriver, at du er 15 år, men du skriver ikke hvilken klasse du går i. Det er temmelig vigtigt, fordi man ifølge lovgivningen, højest må arbejde op til 2 timer dagligt, på skoledage, hvis man ikke har afsluttet 9. klasse. Det betyder, at hvis du ikke har afsluttet 9. klasse, er der mange virksomheder der ikke ønsker at ansætte dig, fordi de hellere vil have en person der kommer 2 x 4 timer om ugen, end 4 x 2 timer om ugen. Dette er især gældende i mange supermarkeder. - Så hvis du ikke er færdig med 9. kl. skal du ud og lede efter virksomheder, der kan bruge en person 2 timer dagligt (f.eks. som fejedreng på en fabrik) eller virksomhed der kan bruge en til at arbejde i weekenden.
-
Mange arbejdspladser benytter desuden maskiner der ikke må betjenes af unge under 16 år.
-
Du skriver at du har søgt jobs på internettet. Det er der RIGTIG mange der gør, så du skal ud og præsentere dig selv for abrejdsgiverene og det virker bedst, hvis du er forberedt og har en skriftlig ansøgning med, som du kan aflevere. - Det kan godt være at der ikke er et job lige nu, men når de mangler en næste gang, har de jo din ansøgning liggende.
-
En af de mest effektive måder at finde job på, er via dit netværk. Det betyder, at du skal fortælle ALLE (familie, venner, skolelærere, naboer, din fodboldtræner osv. osv.) du kender, at du gerne vil have et job, på den måde kan det være, at de kommer i tanke om dig, når der pludselig er et ledig job, der hvor de selv arbejder.
-
Endelig skal du huske at det er vigtigt, hvordan du opfører dig og ser ud, når du møder op i virksomhederne. De fleste steder, er det en god ide at møde op i andet end hængerøvsbukser og piercinger. Husk at du skal udstråle energi, så ikke nogetr med at komme daskende. Sluk mobilen og lad være med at stinke af smøger.
Jeg håber at det kan være til lidt hjælp, ellers må du endelig spørge.
/skou
|