Hej Maria
"Forretningsplanen" er et meget omdiskuteret emne. Der er mange forskellige idéer om hvad en forretningsplan skal/bør indeholde. Min ydmyg mening er, at det afhænger meget af hvilken forretning du påtænker at starte og hvad formålet er med din forretningsplan. Skal den bruges som et internt dokument der skal hjælpe dig med at holde fokus på retningen med din forretning eller skal den bruges til at overbevise investorere om hvorfor de skal investere nogle millioner i netop din geniale idé 
Grundlæggende set er en forretningsplan blot et dokument hvor du svarer på en række spørgsmål omkring din kommende virksomhed. Nogle af de vigtigere spørgsmål er eksempelvis:
"Hvordan adskiller din forretningsidé sig fra allerede eksisterende forretninger" (hvad skal få kunderne til at vælge lige netop dit produkt)
"Hvad er målsætningen for din forretning" (skal du have 100 ansatte indenfor det første år eller...)
"Hvordan når du ud til dine kunder indenfor det reklamebudget du har tilrådighed og hvad er succes og fiasko kriterierne"
+ mange mange flere.
At udarbejde en forretningsplan vil uden tvivl få dig til at gennemtænke, overveje og revurdere en masse af dine idéer og tanker, så om du vælger at lave en forretningsplan på 20-30 sider eller en på 5-10 sider, så er det en rigtig god proces at gennemgå inden du kaster dig ud i det.
Forretningsplanen som et internt dokument der udelukkende har til formål at hjælpe dig, synes jeg ikke behøver at være så omfattende.
Forretningsplanen til banken eller lignende bør nok være lidt mere detaljeret.
Her er et link til et par forskellige forretningsplan skabeloner. Du kan vælge at bruge dem som de er eller bruge dem som inspiration til at få dig selv igang med at stille (og besvare) nogle af de vigtige spørgsmål.
http://www.startvaekst.dk/Forretningsplan
Håber du kan bruge det