|
Så kan jeg måske hjælpe! Jeg er tidligere selvstændig med eget reklamebureau, men entrede for et års tid siden en karriere i bankverdenen. Om aftenen når jeg kommer hjem kribler det dog gevaldigt i fingrene for at være kreativ, så nu stiller jeg mig til rådighed for evt. erhvervsdrivende i nød :) Jeg har en del erfaring med produktion/opsætning af brochurer, flyers og den slags. Jeg kan gøre dem trykklar, og sende dig en færdig pdf-fil. Plejer at køre med en server vi begge har ftp-login til. Det gør det let at flytte de store filer. Hvad hjemmesider angår, så kan jeg lidt af hvert. Jeg har mest erfaring i statiske html-sider og CMS sider udviklet ved hjælp af Postnuke (opensource CMS). Det er meget alsidigt, og kan næsten møde alle behov. Jeg synes selv jeg er temmelig kreativ, og kan således snildt selv fremkomme med ideerne. Arbejde ud fra et fast oplæg er dog heller ikke noget problem. Jeg arbejder relativt hurtigt, og en almindelig præsentationsside for en virksomhed bør ikke tage mere end et par dage, såfremt billedmateriale osv. er klar. Jeg bor i Næstved, men geografi behøver jo ikke være en hindring for et samarbejde i dag :o) Prisen snakker vi om, men jeg er bestemt ikke urimelig!!! Jeg håber at høre fra nogle af jer! Med venlig hilsen |
Besluttede mig lige for at komme med et par priseksempler/prisideer, så folk ikke spilder deres tid :o)
Flyer:
Format underordnet (f.eks. A5/A6). Layout på trykklar pdf DKK 500,00.
Folder:
F.eks. A5 folder med fire sider (foldet A4-ark). Layout og opsætning DKK 1.000,00.
Website visitkort:
HTML-side med op til 10 undersider (f.eks. Kontakt, Firmaprofil). DKK 1.000,00.
Dynamisk website:
CMS baseret på Postnuke. Design, layout og implementering af Pagesetter og Photoshare, der gør det let for dig at opdatere siden hjemmefra, inklusiv en lille manual på dansk. DKK 2.500,00.
Priserne er selvfølgelig eksklusiv evt. hosting af hjemmesider eller tryk af tryksager. Til disse formål plejer jeg at benytte one.com og lasertryk.dk.
Bliv gratis medlem