Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal man holde styr på materialer købt til R&D?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Sep 13
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 13:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey Aminoer,

Hvis man er en virksomhed som ofte bestiller materialer og komponenter til udviklingsformål (straksafskrives),
hvor meget skal man så holde styr på disse efterfølgende?
Skal man have en database over hvor de forskellige ting ligger, og hvad hvis man bruger nogle af dem til at
lave en prototype - skal dette så også registreres?

Jeg spørger fordi jeg tænker SKAT skal have en måde at afgøre på, om der foregår svindel i virksomheden,
f.eks. kunne "udviklingsmaterialer" jo dække over et privat forbrug...

Håber I kan svare på mit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Troels

Fra København
Tilmeldt 28. Nov 16
Indlæg ialt: 87
Fra  PrimoFinans Skrevet kl. 18:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Det korte svar: Ja. Det skal du.

Det som man lærer i skolen, er, at den slags indregnes og bogføres. Og du skal beholde dine bilag i mindst 5 år. Der findes altid en liste i virksomheden, som viser, hvad der til enhver tid findes af materialer og færdigvarer. Det er den eneste reelle måde at kvantificere svind på.

Der skal ske en indregning af varebeholdningen i balancen, på det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besiddelse af aktiverne overgår til virksomheden.

Det vil altså sige, når I modtager varerne. Disse varer indregnes til kostpris, på en ensartet og pålidelig måde.  Jeg kan give et stærkt forsimplet eksempel:

Lad os sige, at du skal producere en kunstig R&D-puddelhund.

Der medgår til produktionen af pudlen:

-Flamenco

-Hår fra en ægte kongepuddel

-Sløjfebånd til pynt

-Arbejdsløn

-Elektricitet

-Varme

Du har købt flamenco, hår og sløjfebånd ind. Du har måske købt det fra udlandet. Told, afgifter og transportomkostninger indregnes i kostprisen, som registreres.

Så har du også købt en stor plade chokolade.

Under 'Varer under fremstilling' registreres kostprisen for råvarer og hjælpematerialer samt forarbejdningsomkostninger, herunder direkte løn. Her vil du bruge en fordelingsnøgle til at fordele den direkte løn og indirekte produktionsomkostninger - eksempelvis elektricitet og varme og øvrig, ikke direkte løn - ud på pudlen, relativt til de andre varer du fremstiller i de samme lokaler.

Når du når så langt i transaktionssporet, at du har et færdigvarelager, så vil det fremgå, hvilken værdi der er tilgået de forhenværende enkeltkomponenter, som nu har en vis værdi, idet de er bearbejdede til et færdigt produkt. Og det er muligt at overvåge, præcis hvad der er blevet af de indkøbte materialer. Og så vil man nok undre sig over, hvor chokoladen er henne.

Næste spørgsmål er så, om du omkostningsfører eller aktiverer de udgifter du har i forbindelse med din udvikling. Men det er et kapitel for sig.

Men i teorien og i praksis vil det altså være muligt, når du registrerer dine beholdninger på denne måde, fysisk at substanskontrollere dit lager løbende og ved status, hvilket er noget som gøres ofte i revisioner.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)