Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige om det har virket for dig, men hvis jeg personligt var freelancer(Hvilket jeg har været) og skulle lede efter jobs online, så ville jeg nok ikke have kontaktet dig lige med det samme.
Jeg ville nok kigge efter hvilken teknologi der skulle arbejdes med, udover det at det er PHP. Du skriver at du søger en php programmør, men du skriver ikke om det der er lavet er lavet fra bunden, bygget på OSCommerce eller noget helt tredje. Du nævner ikke om jobbet inkluderer design af de websider/funktioner du vil have lavet.
Udover alt det tekniske som kunne få en interesseret programmør til at tænke, "Hey! Jeg har lidt erfaring med OSCommerce, det lyder fedt", så kunne det være utroligt rart at have et estimeret antal arbejdstimer. Eller hvornår du regner med skulle bruge funktionaliteten, hvis du ikke kan gennemskue hvor meget arbejde der ligger i det. Så er der selvføligelig også pengene, men det kan selvfølgelig være noget man arbejder sig frem til senere.
Da du her har mulighed for at sætte en "annonce" op helt gratis, uden at betale mere for længden af den, så er det da bare med at udnytte den og fortælle nok om dit projekt til at du kan skabe en god interesse for projektet.
Held og lykke med det!