I udgangspunktet er par økonomisk set selvstændige personer uanset deres indbyrdes relationer. De har hver deres formue (selv 'fælles' formuer betragtes som tilhørende hver enkelt, oftest med 50% til hver og fx renteudgifter af fælles konti i ægteskab fordeler Skat med 50% til hver hvis de ikke ved andet). Der skal således også betales gaveafgift efter lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) LBK nr 1159 af 04/10/2007. Satser og bundgrænser varierer. Ægtefæller: Afgiftfri (§22 stk 3) Om den ene parts betalinger så kan betragtes som bidrag til den fælles 'husholdning', det ved jeg ikke. Jeg vil tro at der ved en 'skilsmisse' mellem samboende vil blive vurderet anderledes i en evt. tvist om deling af landbruget hvis begge parter har bidraget til driften - også med indskud. |
Medmindre der ydes en åbenlys væsentlig gave i forbindelse hermed er gaveafgiftsreglerne ikke relevante ved ophævelse af samliv. Det er der flere afgørelser på i praksis. Årsagen er at man i ret vidt omfang vil anse pengeoverførsler mellem parterne for at modsvare de økonomiske forhold under samlivet. Særligt hvis der er børn med i spillet. Dog har det naturligvis en betydning ved vurderingen om samlivet har bestået i 1 år eller 10 år.
Det er heller ikke afgørende om begge parter har bidraget til driften af landbruget. Modstykket hertil er jo at den anden part har bidraget til samlivet på anden måde. Enten økonomisk i form af lønindtægt m.v. eller via pasning af hus, børn mv. (ja det ser man også på. Det er klart at den "lille" part er bedre stillet i en skilsmissesituation end ved ophævelse af samliv, men udviklingen går i retning af en ligestilling.