Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Wine Fraud or not - et spørgsmål om tillid, kundskab og bæredygtighed

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Brønshøj
Tilmeldt 4. Sep 15
Indlæg ialt: 3
Fra  Jennifer Delaloca, L'Enoteca di Mr. Brunello & LaSpesa.dk Skrevet kl. 18:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Den verden hvor vinflasker sælges til flere hundrede tusinder af kroner og dollars, er en verden fjern for mange, hvor langt størstedelen af os - det druenydende folk - har svært ved at forstå at (eller om) det vitterlig kan være rigtigt. Ikke desto mindre er det ganske vidst; sørme ja, der er adskillige 'almindelige' flasker på bare 75 cl som sælges for kvarte og halve millioner, og de kan såmænd også koste meget mere end det. Om vinene så reelt er pengene værd, kan diskuteres fra nu og til evig, men man kan ikke løbe fra at værdien følgeligt er til stede i øjeblikket, når der er et købestærkt marked. 
 
Som med alt andet hvor der er store penge i spil, finder man ofte også fup, humbug og bedrag. I kølvandet på Rudy Kurniawan skandalen og nu den nyligt bedragerisigtede John Fox fra California's Premier Cru (som har overgivet sig til FBI, han erkender sig skyldig i bedrageri for mere end 45 millioner dollars), er en ny tv-dramaserie på vej; "Connoisseur". Star Trek skuespilleren John Cho skal ifølge Variety spille 'the bad (charming) guy' - ham som snyder verdens rigeste og mest magtfulde personer til at købe falsk vin for millioner.
 
Men ligeså boostende for verdens vinmarkeder og spændende for adrenalinen, som serien nok vil være - jeg glæder mig meget til at se den, ligeså 'iderig' og bekymrende vurderer jeg desværre også at den bliver.
 
Den kan nemlig hurtig gå hen og blive en manual for andre overkreative sjæle, som netop Fox og Kurniawan. Og dette sandsynligvis en del længere nede i vinhiearkiet. I det lys vil det på pågældende niveauer blive stadigt sværere for både forbrugere og vinhandlere at samarbejde, tilliden bliver nemlig sat på en alvorlig prøve. Alt imens er det klart at 'de rigeste og mest magtfulde' har taget deres forholdsregler og nu er langt mere på vagt end vanlig - og desuden langt mere ressource stærke, med rig mulighed for at købe sig til bedre - især - intuition og indsigt i vurdering og investering af vin. Således vurderer jeg faktisk at salget af Fine Wines vil fortsætte forstærket, hvor de mest betroede, u-plettede vinsælgere bliver endnu mere eftertragtede. Aldrig før, som nu, har der været så meget goodwill, prestige og værdi i at sælge og investere i vin. Dyr vin.
 
Samtlige af alle øvrige vinhandlere nedad i vinkæden, fra mellemgode dagligdagsvine til gode bourgogner, er til gengæld dem der får det sværest. Den galoperende vinindustri og de millioner af vinentusiastiske individer på verdensplan vi i dag er vidne til, er nemlig forholdsvis ny. Vi skal ikke mange årtier tilbage før noget så anerkendt som Barolo slet ikke fandtes i vores bevidsthed. Der hersker en enorm uvidenhed omkring vin. Internt på vinmarkedet. Fra vinhandler til forbruger. Sågar hos utallige vinproducenter.
 
Vin er en videnskab. En videnskab der skal studeres og forstås. En videnskab der både kan forkortes, forlænges, udvides og indskrænkes. Så den passer til den enkeltes behov. Men ikke desto mindre en videnskab, hvis fundament er nødvendigt at forstå, for at kunne vige udenom de mange tusinder falske vinprodukter, som i dag er på markedet. Og det tifold af produkter, vi endnu ikke har set. Især i mellemkategorien, hvor publikummet er størst. Her er det vigtigere end nogensinde, personligt at klæde sig bedre på hvis man mener det, når man siger at man går op i vin.
For egen vindings skyld, er det afgørende når man investerer i vin. Og for søren, om det er vigtigt at man, som minimum, også får rystet basal vinkundskab ind i de mange ledere og direktører der lufter tanker og teorier om emnet ved de gentagne business dinners de afholder og er med til. Tanker og teorier der så absolut er mere end velkomne - det er kun fantastisk at vin er så udmærket et samtaleemne. Men 9 ud af 10 kan ikke smage forskel på Cabernet og Merlot, ved ikke hvordan diverse (faglige) termer som syre, mineralitet og sågar alkohol defineres, forklares og forstås. Det er selvfølgelig fordi de er rigtig dygtige til alt mulig andet og endnu aldrig har lært hvordan vinkundskaben skal gribes an.
 
Det kan man let gøre noget ved, hvis man vil. Og derved i det lange løb, være med til at bekæmpe den falske vinhandel.
 
Hvis du ikke kender mig, kan du læse mere om hvad jeg laver på jenniferdelaloca.com 
 
 
 
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)