|
Har du på nogen måde oplyst/aftalt at du ønsker at gøre det på denne måde?
Har du på nogen måde oplyst/aftalt at du ønsker at gøre det på denne måde? |
|
Fint! Hvis det var mig ville jeg ringe og spørge den som står for lønd udbetalingen. Jeg ville spørge "nu hvor jeg er ved at skrive fakturaen, hvor meget meget skal jeg lægge oven på?" og så høre deres svar. når jeg ville gøre det på den måde så er det fordi jeg har en god ven som fakturaer sin "løn" på samme måde. Et sted han var sagde han jeg vil have 30% mere end dem som er ansat. Det var fint arbejdsgiveren sagde straks ok, senere opdagede han at der var andre som fik 50%. Det gav self. en dårlig stemning, arbejdsgiverens holdning var, du fik jo hvad du bad om! så derfor spørg. du ved at de andre får min. 12.5% mindre det skal du jo have + du selv skal forsikre dig, det skal du også have for + admin. så hør hvad de siger, og kræv min 25%, men oftest kan du få mere.
|
Det er, som altid, vigtigt at aftale alt sådan noget før man går i gang. Hvis du ikke er lønmodtager er der en række ting du skal tage højde for, ud over feriepenge, pensionsbidrag m.v. Når du er selvstændig har du nemlig en række risici, som du også bliver nødt til at tage stilling til i forhold til din faktureringspris. F.eks. værktøj, hjælpematerialer, sygdom, erhvervsansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring. Hvis alle disse ting er dækket af den ud udfører arbejdet for så er du (måske) slet ikke selvstændig i skattemæssig forstand.
|
Hej Kasper, Jeg arbejder til daglig som konsulent i håndværksbranchen, og har gjort det siden 2000. Jeg har været med til at redde over 50 håndværksvirksomheder, og holder foredrag hos Tekniq og Byg om, hvordan ejere af håndværksvirksomheder skal styre deres virksomhed. Jeg er i de kredse kendt for at være en af dem, som ved mest om timepriser i landet, og jeg er uddannet økonom fra Århus Universitet. Jeg nævner kun dette, så du er klar over, at jeg kun udtaler mig om noget, som jeg ved rigtig meget om - se evt www.vandmanden.net
Du taler om 50 %, hvilket er bedre kendt, som de sociale ydelser. Sidst Tekniq (Foreningen for ejere af VVS- og El-virksomheder) offentliggjorde de sociale ydelser, så lå de 53 %. De sociale ydelser er omkostninger til feriepenge, arbejdstøj, forsikring, osv., og det er de omkostninger, som en håndværksvirksomhed skal ligge til timelønnen til en medarbejder. Hvis en medarbejder koster 160 kr. i timeløn, så betyder det, at medarbejderen koster 244,8 kr. i timen incl. sociale ydelser. Du skal ligge mærke til, at adminstrationsomkostninger ikke er en del af de sociale ydelser.
Hvis du har givet et tilbud på 300 kr. excl. moms i timen, så kan du kun fakturere 300 gange med timerne plus moms. Det betyder, at du kun kan fakturere bygmesteren 24.000 kr. plus moms. Enhver bygmester vil sige, at det ikke er hans problem, at du ikke har taget højde for de sociale ydelser, da du prisfastsatte din timepris. Det vil i øvrigt også give dig problemer i forhold til købeloven. Hvis du bestiller en håndværker til at lave noget timelønsarbejde, og han siger, at det skal han have 300 kr. i timen for, så vil du som kunde blive utrolig utilfreds, hvis han sender dig en regning på 300 plus. sociale ydelser plus moms, hvilket giver en timepris på 459 kr. plus moms i timen. Hvis du søger på internettet, så vil du kunne finde priser på forskellige håndværere, og du vil se, at der er relativ få, som ligger over 450 kr. plus moms i timen, og derfor kan du være sikker på, at bygmesteren ikke vil betale andet end de 300 kr. plus moms. Du skal tænke på, at bygmesteren sælger dine timer videre til en kunde, og der har han helt sikkert ikke solgt dine timer videre til over 459 kr. i timen.
Det lyder til, at du har svært ved at prisfastsætte din timepris, og derfor fortæller jeg lidt om, hvordan du kan gøre det (der er en mere uddybende forklaring på http://www.vandmanden.net/prisfastsaettelsetimepris.htm). Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående eksempel med de 160 kr. i timen, så betyder det, at du giver en medarbejder 244,8 kr. i timen incl. sociale ydelser. Du skal være opmærksom på, at alle priser i dette eksempel er excl. moms. Hvis jeg havde min egen håndværksvirksomhed, så ville jeg være mere interesseret i, at vide hvor meget en medarbejder koster min virksomhed per solgt time end hvad han koster mig i indkøbspris. De 244,8 kr. i timen er givet, at du kan sælge alle din medarbejders timer, hvilket betyder, at en medarbejder, som er ansat 37 per uge, som bliver solgt alle 37 timer koster virksomheden 244, 8 kr. per solgt time. Hvis du derimod kun sælger din medarbejder 30 timer per uge, så koster din medarbejder natuligvis mere per solgt time. Medarbejdere koster dig 277,44 kr. i timen for hver solgt time, hvis du kun sælger medarbejder 30 timer ugentligt. Du beregner det således: Dine ugentlige omkostninger til medarbejderen er: 160 * 1,53 * 37 = 9057,6 kr. De skal fordeles på dine solgte timer, hvilke er 30, og det giver: 9057,6 / 30 = 277,4 kr. Nu siger nogle så, at hvis jeg sælger en medarbejder 30 timer om ugen til 300 kr. plus moms, og jeg giver ham 277,4 kr., så tjener jeg 22,6 kr. per solgt time, hvilket er 22,6 * 30 = 678 kr. om ugen, men det er kun nogen af historien. De 678 kr. skal dække de fasteomkostninger til bil, revisor, husleje, inventar, nyt værktøj, osv., og derfor er 300 kr. i salgspris i timen i underkanten. Der er nogle, som mener, at 300 kr. er meget, hvis man kører en et mands firma, men du skal huske på, at hvis du havde været medarbejder, så havde du fået de 244,8 kr. i timen. Derudover mener mange, at man sælger mere end 30 timer per uge, hvilket nogle også gør, men man skal være opmærksom på, at medarbejdere skal på kursus, har barnet første sygedag, osv., og derfor sælger du aldrig 37 timer ugentligt. Er du selvstæding, så skal du lave løn, se på arbejde, give tilbud, osv. og derfor kan du heller ikke selv fakturere alle dine timer. Nu siger nogle selvstændige, at der også er interesse timer i at være selvstændig, hvilket man også kan tro, men noget af det første, som jeg lærte på økonomistudiet er, at du kunne have været medarbejder i stedet for selvstændig, og der havde du fået penge for disse timer, så selvstændige, som har mange interesse timer taber oftest penge på at være selvstændige i forhold til at være lønmodtager.
For at opsummere, så tror jeg, at du får problemer med at fakturere mere end de 300 kr. plus moms i timen, og jeg håber du kan bruge forklaringerne. |
Flot gennemtænkt indlæg Jonas. |
Hej Bjarne, tak, og jeg håber, at der er nogen, som kan bruge svaret. Jonas Bruhn |
Flot indlæg Jonas, Og til Kasper, en aftale er en aftale, hvis du har sagt 300 til manden kan du naturligvis ikke lægge alt muligt oveni bagefter fordi du synes det er for lidt. Du kan muligvis bede om at få det som løn i stedet, men hvis de siger nej er det jo bare ærgerligt. Mit bud er at gennemlæse Jonas indlæg og få en klar aftale næste gang, baseret på det og så bare være glad for det kun var 80 og ikke 800 timer for denne bygherre. |
|