0% skat på elektricitet, derfor og sådan betales det

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Mr. A Skrevet 29-06-2016 kl. 16:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg bliver nødt til at tage et lille forbehold at selv om det synes at passe, så er det helt håbløst at vi beskatter elektricitet til skade for alle. Mange har det som et konkurrence parameter, hvor det er til skade for vigtige partnere i vores erhvervsliv, prøv at se hvor meget man betaler i Tivoli, eller et gartneri, og industrien ect.

Noget af regningen betales af mindre overskud/skat og som mange også pointerer effektiv udnyttelse, hvilket er sandt. Men det er ikke muligt at måle alle effekter, hvis f.eks. Tivoli havde 5% billigere priser på alt ville der så komme flere turister som bruger penge på andet?

Sagen er at Danmark i meget runde tal har et samlet BNP omkring 2000 mia og det stiger med ca. 2% eller 40 mia per år, hvis vi antager at staten får fingrene i 50% så ved vi at skatteministeren der har ansvaret for kassen budgetterer med at få ca. 20mia mere til ekstra forbrug hvert år.

Jeg havde en snak med energiministeriet om hvordan vi kan få clean energy i hele Danmark inden år 2025 uden yderligere investeringer, blot ved skatte omlægninger. Mit forslag blev afvist med begrundelsen at staten ikke har råd til at afgive 12mia årligt som de får i skatter fra el afgifter.

Har i set hvor det bærer hen?

Hvis staten der i dag har ca. 1100 mia i budget om et år får 1120mia kr. - hvad vil staten som er danskerne få ud af at holde alle udgifter i ro i et år? Nul lønstigninger til folk der er offentligt lønnede herunder overførselsindkomster, nul reguleringer af offentlige budgetter i ET år...det er ikke alle der kan lide tanken men det vil gøre staten 20mia rigere hvert år fremover. Derfor kan de som modydelse til Danmark og danskerne give skattefri energi, en gave der vil koste 12mia kr. årligt i mistede indtægter, men samlet vil staten tjene 8mia fremover plus evt synergi effekter fra de bedre erhvervsvilkår.

Hvorfor er det så en god ide for danskerne?

Hvis vi antager at det offentlige er fritaget, og firmaer fratrækker det, så er det reelt de private der betaler det meste af de 12mia. Hvis staten fjerner denne skat/afgift så vil ca. 1,5mio husstande betale ca. 8000 mindre, men det sjove er at det er bedst for de dårligst stillede. Dem der normalt får meget i løn fra det offentlige inkl. gode reguleringer vil tabe en smule, men de er også tit dem der bruger mest energi. Det balancerer omkring 800000 kr. hvis man forventer 2% i lønstigning og betaler 50% i skat.

En enlig pensionist med 8000 per måned der måske får 400 kr. mere til sig selv (de bruger sikkert mindre energi) et ægtepar 600 en familie måske 900kr. - det lyder ubetydeligt men det er det ikke - den enlige pensionist har måske en husleje på 6000 så det er hendes forbrug på 2000 der øges med 20% til 2400.

Et ægtepar med en indtægt på 40000 og 30000 efter skat har måske udgifter for 15000 og får derfor 600 oveni 15000 eller en stigning på 4% i rådighedsbeløbet.

Det vil så betyde at danskerne vil få en bedre grad af luxus for de samme penge, og det er kun et år vi skal undvære offentlige reguleringer af ydelser ect men for altid vi slipper for skat på elektricitet! De privat ansatte vil for en gangs skyld nyde godt af deres egne penge og slippe for løntilbageholdenhed ect men alligevel nyde godt af billig elektricitet.

Men det vil også betyde at danskere har bedre råd til at varme deres bolig, og de vil kunne købe strøm når den er billig, de kan gå over til elbiler (hvis den kan køre 120km på 30kwh og en kwh koster 25øre, så koster det 10kr. at køre 160km mod 20km i dag på en liter benzin)

Det lyder næsten for godt til at være sandt og det er det nok også men det er et rigtig godt stykke vej i den rigtige retning for danskerne...jeg tænker at hvis staten fastholder udgifterne så stiger bnp måske kun med 20mia og skatten bliver derfor 10 mia og så koster det jo 2 mia at indføre dette forslag. Disse 2mia vil dog blive opvejet af at alle danske virksomheder vil øge konkurrenceevne og derved få højere indtjeningsgrad. Dette vil vi få betalt tilbage hvert år så hvis vi normalt forventer at BNP stiger med 2% vil virksomhedernes måske stige med yderligere 1-2% i forhold til i dag. Ingen ved det men hvis Danmarks BNP stiger med yderligere 10mia per år og Danmark har sat forbruget tilbage med 20mia per år så har vi fremadrettet forbedret statens økonomi med 25mia kr. årligt minus de 12mia og givet danskerne billig elektricitet.

Hvis i ellers giver mig ret ser jeg gerne at i deler konceptet med folk der bestemmer lidt mere end jeg.

ALLE politiske partier burde være enige om at prøve at lave en energireform! Det er ikke sikkert det her er den eneste løsning...men det her er en vigtig årsag til at Danmark er et af de lande der udvikler sig langsomst i EU. Energi udgifter er en klods om benet på danskere og danske virksomheder.

Vi bruger elektricitet til at tjene penge, vi bruger det til madlavning, vi bruger det til at varme huset med, vi bruger det til vores varme bad, vi bruger energi til transport når vi skal på arbejde og når vi skal besøge vores kære - hvorfor skal vi presse danskerne til at bruge mindre energi end de har råd til? Staten kan jo sagtens tvinge el producenterne til at helt afskaffe olie og kul ved at bruge naturgas, så energi nørderne behøves ikke at være bange for forurening.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Alt det andet.. er venligst sponseret af:
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere