Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Alternativ til at finde en 50/50 partner

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Man læser tit om folk der søger partnerskab med IT folk eller folk med andre færdigheder, og det kan jo også være legitimt nok, men det ER altså også tit at skyde gråspurve med kanoner i overført betydning. Tit kan man få lavet sin problemløsning meget billigere.

Der er stor forskel på hvilken baggrund man har for at indgå i løsning af opgaver og alt for ofte forudsætter man at andre er i samme båd som en selv - det er IKKE virkeligheden! Mange med ønske om at starte virksomhed forudsætter at en partner skal være ligeværdig mht tidsforbrug/pengeforbrug/udbytte/risiko, men det er ikke altid den bedste løsning for nogen af parterne. Når du søger en 50/50 partner søger du en partner der ofte skal sørge for sig selv og dermed har andet arbejde, eller du skal bruge en udenfor arbejdsmarkedet.

Det er svært for en freelancer at indgå 50/50 hvis ikke det er en stensikker plan fordi det i starten er ham der yder hele bidraget fordi din ide er nul værd for en programmør der tit hører om fede ideer, og sikkert selv kunne starte noget bedre hvis han gad.

Men hvis du skal kunne samarbejde med andre kompetente folk der ikke er på arbejdsmarkedet så er det en god ide at tilpasse din ide så du gør det attraktivt at samarbejde for begge parter og det kræver at du kan sætte dig ind i hvad der vil være attraktivt i deres øjne, med forbehold for fejl så har jeg nogle punkter.

A-kasse medlemmer - får af og til lov til at i en periode arbejde gratis (tror op til 6 måneder) hvor de er på dagpenge, med det kan de ikke som partnere og de kan ikke leve uden løn!! Et 50/50 partnerskab er ikke attraktivt, men lover du ham 2-5% af fremtidig omsætning for at hjælpe mens han lovligt er på dagpenge, så mister du kun en brøkdel af din business og han vil øge sin langsigtede indtjening.

Bistandsklienter, må ikke eje mere end 10000 og må ikke arbejde ulønnet mens de er på bistand da de står til rådighed. Vil du alligevel gøre det attraktivt er de tit glade for adgang til gratis ydelser fra din shop, who knows, en gratis mængde tøj fra tøjbutik, eller betalte fornøjelser er sikkert mere værd end at give dem en betaling der alligevel modregnes i bistanden og det sidste konfiskeres af skat osv. I princippet vil han lave arbejde for et pænt beløb, hvis han kan, mod bare at kunne tilbyde noget godt en dag for sin familie.

Førtidspensionister, en del er faktisk højtuddannede der har været i ulykker, deres indkomst er tit høj og de begrænses i krav om modregning og timebegrænsning, ejerandels begrænsing og måske mere, at du vil betale dyrt for et projekt har næsten ingen betydning når skatten og modregning er på mere end 80%. Men igen deres tid er "gratis" og kan du stille dem i udsigt at de får noget attraktivt der modsvarer deres hjælp og som leveres løbende uden større opgaver i modydelse, så er det også godt for alle.

Pensionister, igen er der mange med gode hjerner, men hvis du giver dem arbejde så mister de deres pensionstillæg og en masse helbredsydelser, så igen må man finde en bedre betalingsform hvis de skal yde mere på arbejdsmarkedet. Mange kan godt bruge mere end de har som pensionister og vil gerne yde mere i livet på deres vilkår, men betalingen kan ikke udbetales som almindelig løn og de vil næppe arbejde fuldtid gennem længere tid. Men kan du bruge dem så lav et alternativ til 50/50 at de yder langt mindre og får dækket noget der glæder dem.

Tit vil folk have en partner til en webshop, men det er ikke altid en god ide. Hvis en webshop koster 10000 at få lavet og du afgiver 50% ejerandel så er det rigtig dyrt. Lad os sige det tager 14 dage at lave IT løsningen og så sælger du for 1000 kr. tøj per dag hvoraf 400 kr. er profit. Dermed afgiver du 200 per dag eller 72000 kr. i profit  per år fordi du vil spare 10000 kr til at starte med. Hvis du selv havde betalt de 10000 via en Rådgiver (du betragter som partner) som du betaler op til 2000 brutto kroner per måned, så får du selv 120.000 i stedet for 72.000 og beholder al selvbestemmelse. Personen der hjælper dig løber lav risiko og har udsigt til at "forbedre" sit liv fremadrettet.

Nogle vil sikkert være forhandlingsvillige til at dække dine rimelige startomkostninger blot mod at få % vis andel i omsætningen, hvis du overbeviser en investor om at du vil omsætte for 2000 om dagen og han garanteres 15% mod at have lagt 50000 i din shop så får han 300 der går 400 til moms 800 i indkøb og så er der 500 til dig plus refusion af købsmoms. Så får du fuldt ejerskab over en virksomhed med en profit grad på ca. 30-35% og nul risiko, havde du haft partnerskab 50/50 havde du fået 500 kr eller en profit grad på 25% - Dvs. du vil tjene 20-30% mere og have nul risiko (du sparer måske 50000). Investor vil få sin investering tilbage på 6 måneder, og har derefter en fed profit på 200% om året.

Jeg håber jeg fik vist at det har betydning hvad man kan/vil bidrage med for at få et udbytte der vægtes forskelligt af forskellige individer...tror mange overser deres muligheder.

Mvh

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)