Hej alle Amino'er ;-) Jeg tror det er det som lige fylder mit hoved lige nu - måske dukker der mere op ;) |
Lidt korte svar:
Der er ikke en TRÆKPROCENT på B-indkomst. Trækprocent er kun en aconto-ting, og er kun relateret til A-skat.
Og den er ikke interessant i sig selv.
Når året er gået laves der jo netop en Årsopgørelse, hvor man opgør den konkrete skattebetaling, og så ser man hvordan det passer med den aconto-betaling der eventuelt er sket i løbet af året - typisk som A-skat ved hjælp af en trækprocent.
Ved B-indkomst tilbageholder den udbetalende part INGEN aconto-skat, og derfor skal der ikke bruges en trækprocent (ordet kommer af, hvor meget udbetalende part skal fraTRÆKKE før udbetalingen).
Det betyder så også, at du som B-indkomstmodtager selv skal huske at lægge penge til side til skat!
Fradrag mv. bruges ved beregning af den endelige skat ifm. årsopgørelsen.
Når du er gift kan der i et vist omfang overføres fradrag til din ægtefælle, i det omfang du ikke selv kan anvende dem.
Som ægtepar vil jeres samlede økonomi ikke lide skade ved at du begynder at tjene penge. Det kan godt skattemæssigt betyde lidt omfordeling, men hvis I i øvrigt har fællesøkonomi har det jo ingen real betydning.
Kunderne SKAL have dit CPR-nummer for at kunne indbetale og indberette B-skat.
Dit CPR-nummer kendes allerede af ufatteligt mange - lær at leve med det.
(Det er desværre en grundlæggende fejl at nogen stadig antager, at viden om et CPR-nummer skal give særlige rettigheder :-( ).
Medarbejderen fra SKAT har ret I at du ikke selv skal indberette skat for dit arbejde.
Dine B-arbejdsgivere (kunder) skal indberette B-indkomst.
SKAT vil så beregne din skat og meddele dig resultatet på din Årsopgørelse.
... og en hel masse mere - men det ER et lidt stort emne - og jeg har kun nogen viden - og noget af det er måske forældet.