Jeg elsker at trendspotte! Trends er altid et godt fingerpeg om forretningsmuligheder: enten for etablering af helt nye forretningsområder eller for produktudvidelser der er relateret til dine nuværende. Fingerpeg 1) svag indikation af at færre ser TV, bruger kun computeren når det er nødvendigt i stedet. Fingerpeg 2) Al ”ikke-på-forhånd-tilladt” indtrængen i vores sind resulterer i stærk negativ opfattelse: popups på internettet, indsamlere på gaden, hverdagens ufatteligt mange reklamer og budskaber som vi lukker ude, etc. Fingerpeg 3) Vi bor tættere end nogensinde, i byerne i hvert fald. Det er svært at finde ro og stilhed. Fingerpeg 4) Udvalget er større end nogensinde, indenfor alle brancher og sfærer. Fingerpeg 5) modpolen til informationsoverload, eftertænksomhed, er trendy allerede: munkeklostre oplever stor interesse, pilgrimsvandringer er vendt tilbage, det magiske øjeblik i reklamer er ofte den behagelige ensomhed. KOMMERCIELLE FORSLAG FOR TREND ALPHA: INFORMATIONSOVERLOAD Forslag 1) tilbyd en ”slet mig!” service til folk der har brug for at genvinde følelsen af kontrol og balance. Sporene efter dig skjules dig på internettet, i telefonbøger, offentlige registreringer, etc. Hensigten er ikke kriminalitet men blot at give kunden sine egne grænser tilbage. En form for omvendt privatdetektiv. Forslag 2) tilbyd strukturering af information: kategoriseringer, anmeldelser, guides, mikro-publikationer, nicheforsamlinger. Dette er allerede et kæmpe forretningsområde, men er langt fra udnyttet. Forslag 3) tilbyd ensomhed og eftertænksomhed: rejsemål til øde steder, Robinson-Crusoe-tema-ture, meditationskurser, klostertilværelser, etc. TREND BETA: ARBEJDE VIA INTERNETTET Fingerpeg 1) mange hundredetusinder lever af at være internetbaserede handelsmænd, måske som mellemhandlere over DBA og Ebay, måske via en lille webshop. Måske som håndværkere med fysisk værksted men med internettet som eneste salgs og markedsføringskanal. Fingerpeg 2) Det teknologiske niveau for informations-arbejde er nu så højt at næsten alt kan formidles over nettet grundet digitalisering – og alt kan digitaliseres. Fingerpeg 3) Arbejdsmarkedet er sælgers marked. For det første vil mulighed for periodevis hjemmearbejde være et parameter i sig selv, for det andet vil dette åbne op for flere potentielle medarbejdere. Det nye er ikke at det kan lade sig gøre –det nye er at denne fag-demografiske gruppe nu er så stor at det kan betale sig at målrette services og kommunikation til den. KOMMERCIELLE FORSLAG FOR TREND BETA: ARBEJDE VIA INTERNETTET Forslag 1) Etablér et fysisk hovedkvarter der leverer fysiske services og vidensbaserede og IT-services til hjemmearbejdere på abonnementsbasis. Forslag 2) Konneksionsagent/sekretær – hun letter den administrative byrde for kunderne ved at sortere, på baggrund af kriterier opstillet af kunden, så kunden kun skal tage stilling til få relevante indlæg i stedet for et hav af irrelevante: Forslag 3) Teknologiske kommunikationskonsulent – der findes så mange muligheder for at udnytte internettet som kommunikationsvej og vi udnytter dem så dårligt. Dette emne er TKKens serviceydelse., han rådgiver om mulighederne og opsætter programmer og computere og relateret teknologi således at virksomheden kan benytte internetmøder, IP-telefoni, intranet, chat-support, etc. Forslag 4) Etablér et varehus på internettet! De gamle butiksformer består, og hvis dette koples med trenden informationsoverload, er der god plads til et varehus på internettet. Pointen er at skabe overblik og direkte vej til kvalitet – ikke kvantitet: de tre bedste webshops (bedømt på webshop design, service og produktkvalitet) indenfor 15 forskellige kategorier. Jeg vil ikke skrive mere for nu, ovenfor skulle der være mere end rigeligt at gå i gang med. Der er ellers mange andre trends, men de henvender sig mere til etablerede virksomheder: Du er velkommen til at udnytte ovenstående idéer, men hvis du videregiver dem, så sig lige hvem du har dem fra. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du fange mig på emailtilmikkel@yahoo.dk eller du kan læse lidt mere om mig på min website: www.designafmikkel.dk
|
Jesper Norbøll skrev inden årsskiftet en forudsigelse af år 2008 - interessant læsning hvis man tænker at starte virksomhed....