|
Sæt dig godt tilrette, jeg tror at det her bliver et MEGET langt indlæg... Baggrund: Ved siden af min coachingvirksomhed, driver jeg et projekt i Holstebro kommune - PROJEKT FRITIDSJOB. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at hjælpe unge (13 - 18 år) med at finde et job efter skoletid. Målgruppen er unge der har svært ved selv at finde et efter-skoletid-job. Det kan være unge der er generte, ordblinde, har problemer hjemme, har haft nederlag i skolen, er af anden etnisk herkomst end dansk, har forældre der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet osv osv. Det er ikke tungt belastede unge. De unge kommer til mig, enten fordi de er henvist af lærere, SSP, vejledere osv. Men de fleste unge (ca. 80%) kommer faktisk uden henvisning, fordi de kender mig gennem deres venner og fordi de virkelig gerne vil have et job - de unge henviser hinanden. Det har været meget let at få god kontakt til målgruppen. Filosofi: Min egen tilgang til projektet, har været at jeg tidligere har arbejdet som job- og virksomhedskonsulent, på Sjælland og har oplevet alt for mange unge komme til kommunen på deres 18 års fødselsdag for at søge om kontanthjælp. Der er ofte tale om 2. generations kontanthjælpsmodtagere. - Det synes jeg er MEGET sørgeligt, - tænk ikke at have andre erhvervsmæssige drømme som 18-årig. Denne situation forsøger vi i Holstebro, at forebygge med dette projekt. Jeg tror på at det er sundt med et job efter skoletid, hvor man får kendskab til arbejdsmarkedet og de uskrevne regler der er. For unge med problemer i skolen er det ofte en succes at opleve, at der er noget udenfor skolen, de er gode til. Det skal nævnes at der gøres meget ud af at finde den rette unge der passer til den enkalte virksomhed, for at det kan blive en succes for begge parter. Udfordring: Min store udfordring er så at finde arbejdsgiver, der vil ansætte disse unge, - jeg har vel konstant 40 - 60 unge på venteliste. Der er især 2 grupper der ikke er helt nemme at få afsat. Den ene gruppe er unge muslimske piger der bærer tørklæde. Den anden gruppe er de 13 - 15-årige der ikke har afsluttet 9. klasse. Årsagen til den sidste gruppe er svær at afsætte er, at man max må arbejde 2 timer dagligt, når man ikke har afsluttet 9. klasse. De fleste arbejdsgivere vil hellere have en ung der kommer 2 x 4 timer om ugen, end en ung der kommer 4 x 2 timer om ugen. Et af de få jobs, der er til denne gruppe er avisbud og det gider de altså ikke! (Min egen holdning til dette, er en helt anden diskusion..) Opfordring: Jeg kunne godt tænke mig nogle input fra Jer, om hvordan denne gruppe kan gøres mere attraktiv. Har I nogle forslag til hvilke virksomheder der kunne bruge hjælp 2 timer daglig. Og skulle nogle af Jer have kontakt til virksomheder i Holstebro, der kunne bruge nogle af disse unge, ja det vil selvfølgelig være super. Lad mig høre Jeres kreative forslag! /skou |
Hej spændende udfordring, her er noget LANGT fra mig.
Nu lader jeg lige kreativiteten løbe en tur. Så kan du jo se om der er noget af det her, der kan fanges af dig. 2 timer 4 gange i ugen, ja det er en udfordring, og hvilke firmaer der har det behov?, jeg aner det ikke! men hvis du kan bruge nogle alternative ideer "tanker" til eks. pr og job jogging - så læs du bare viddere...
Jeg tænker… hvorfor ikke spørge ”er det sandt at der altid er arbejde til dem der vil arbejde?” vi har arbejdskraften har du arbejdet?
Jeg tænker… Hvad med at sende et tørklæde ud i verden, og reklamerer med, mød kvinden bag dette tørklæde, bag dette slør gemmer sig måske din nye medarbejder? ”send en reklame for projektet ud på et tørklæde” i stedet for papir. Etc.
Jeg tænker… kan det vendes om til, hvor har den unge et behov for at arbejde?: Hej jeg er vild med dit firma, jeg ville elske at arbejde for jer… giver i mig en chance… så gir jeg min energi og min arbejdskraft 2 timer 4 gange om ugen, og min glæde får i hele livet… ok hele dagen…
Jeg tænker… er tørklædet en forhindring? Hvad hvis de møder mennesket bag tørklædet, er det så et problem?
Derfor tænker jeg… i kunne lave en job jogging kampagne ”helt nyt job trænings princip”.
Denne ide er inspireret af en glimrende amino, der selv delte sine brochure ud. Jeg mener det var 40.000 på 3 måneder.
Jeg tænker… Hvis i sælger ideen til de unge, vil denne fremgangsmåde give dem en god selvtillid, og sikkerheden for: at det ikke var staten der gjorde det for dem, men dem selv… og måske vil det derfor, både være sjovere for disse unge mennesker ”selv” at dele deres eget reklame stof ud, og dermed også sjovere at klarer jobbet efterfølgende.
Job jogging, Danmarks nye motions hit, ”det er jo ikke aviser” men en udfordring – og det giver også arbejdsgiverne et hint om succes… når disse unge selv tager ud i de firmaer de gerne vil arbejde for og viser gnist og interesse.
Man kunne køre lidt på pr værdien i ”oplæget” at disse firmaer har ansat en job jogger… klyvergo er også en sporty arbejdsplads… etc.
Jeg tænker… en ”trænings lejer” hvor de unge øver sig i job jogging, mød en arbejdsgiver ”at løbe op på siden af chefen” lav en BULLS EYE og få lov at hænge en plakat i kantinen, eller andet, så kunne de vise deres eget flag, den personlige kontakt er guld værd og det vil blive en oplevelse for både arbejdspladserne og de jobsøgende…
Jeg tænker… en olympiade for job jogger… og deres firmaer hvert år - hvor man laver et stort mediestunt, alla Danmarks bedste arbejdsplads, men hvor den hurtigste mest succesfulde job jogger og dennes firma kåres…
Det var så det phyha, nu har jeg løbet længe nok og jeg kunne jo blive ved, men nu stopper jeg, :) men det var supersjovt at lege med ideer til dit fantastiske projekt, håber at du kan bruge noget af dette.
Og kan du ikke... så 1000 tak for et sjovt oplæg at lege med.
Jeg tænker… syntes du stadigt at dit indlæg er langt?? lol. :D
God vind for projektet alle de bedste tanker!
Bliv gratis medlem