Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vurder - JT-eXtra

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Fra Brøndby
Tilmeldt 14. Mar 16
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er lige blevet "færdig" med min Webshop www.jt-extra.dk

Jeg er dog helt ny inden for området, og har aldrig lavet hverken en almindelig hjemmeside eller webshop før.

Derfor vil jeg gerne høre hvad i synes om den, og hvad der kan gøres bedre. 

Venlig hilsen

Miriam

www.jt-extra.dk

Fra Haderslev
Tilmeldt 4. Mar 16
Indlæg ialt: 94
Fra  Lyngedal & Partners Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Miriam,

Hvis dette er dit første forsøg på en hjemmeside samt webshop, så er det godt gået. Dog må jeg sige at din side halter efter på rigtig mange punkter.

Kan se du bruger Wordpress, som umiddelbart er et rigtig godt tool. Jeg forstår dog ikke hvorfor du ikke har fundet et lækkert tema at arbejde ud fra.

Der findes utallige som gør at siden ser rigtig lækkert ud fra starten.

Jeg ville foreslå dig at finde et flot tema som understøtter shop, og så arbejde videre af den vej. Det kan godt være det koster lidt for temaet, men det ville give siden et meget bedre indtryk.

Lige nu er siden meget 90'er agtig, og mangler sjæl og formål.


Lyngedal & Partners – Kreativt Bureau
Din højre hånd i den digitale verden

Fra Brøndby
Tilmeldt 14. Mar 16
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 08:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg bruger temaet Store WP Premium som netop er et tema der er beregnet til en Shop. Jeg har ikke selv kunne bestemme 100 % hvordan siden skal se ud, men jeg vil tage dine råd til mig og prøve, at få siden til at se mere indbydende ud. 

Tak for dit feedback.

Tilmeldt 9. May 11
Indlæg ialt: 932
Skrevet kl. 09:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du fjerner det store headerbillede, så vil det forbedre din side betydeligt. For det første ser det ikke særligt professionelt ud, for det andet fylder det utroligt meget hvilket gør, at dine produkter flyttes ned på siden.

Drop alt hjemmelavet grafik og ild, og fokuser udelukkende på produkterne. Dvs. brug pæne produktbilleder og få dem så langt OP på siden som muligt.

Din højre sidebar ser også lidt underlig ud. Kan du ikke fjerne søgefeltet, og placere det i en af dine menuer istedet? Det vil jeg nok råde dig til.

Men ellers er jeg enig i, at det er et rigtig godt første-forsøg Yes

Fra Brøndby
Tilmeldt 14. Mar 16
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dine gode råd. Yes

Jeg har nu foretaget nogle få ændringer, og kan arbejde lidt videre med siden.

Der har været specielle ønsker til header billedet som jeg er nødt til at efterleve, men nu er det i hvert fald mindre. Så må jeg se om jeg kan få lavet nogle yderligere ændringer!

Fra Hillerød
Tilmeldt 20. Apr 10
Indlæg ialt: 396
Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Miriam,

Hvis du har hyret en ekstern udvikler til at lave opsætningen for dig, så skal han fyres omgående.

Der er så mange fejl og mærkelige elementer, at siden fremstår amatør-agtig på flere områder.

Din header er dog det værste ved siden. Først og fremmest fordi kontaktoplysningerne er skrevet ind i selve header-billedet, som også udgør logoet, men også fordi der til højre er skrevet "Webshop" med en indkøbsvogn til venstre for. Det leder mig til at tro det er min kurv, men trykker jeg på den bliver jeg bare sendt til forsiden. Over headeren er der så et lillebitte link til min kurv.

Derudover har du alle produkterne liggende på en underside til forsiden - og hvorfor har du det? Det gør det bare ekstra besværligt at finde den vare man leder efter.

Temaet er desuden ikke særlig godt. Det ser ud til at blive "trukket", når man sidder på en skærm med høj opløsning. Jeg sidder eksempelvis på en 27" 5K-skærm, og her ser din webshop helt forvredet ud.

Jeg synes du skal prøve at kigge dig omkring efter et nyt tema, da jeg tror du vil komme langt med noget, der ser bedre ud. Og så bør du også få en freelancer til at lave et bedre logo. Det behøver ikke at være dyrt, men dit nuværende logo ligner mest af alt noget, som et barn har lavet på 5 minutter (overdrivelse fremmer forståelsen :) )

Håber ikke du lader dig "skræmme væk" fra projektet, da jeg mener det oprigtigt og konstruktivt.

Held og lykke med siden :)

Tilmeldt 17. Mar 16
Indlæg ialt: 46
Fra  Audio Resort ApS Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med Thomas her. Dit logo alene er nok til at jeg ville forlade siden med det samme. Det skaber ikke tillid. En positiv ting ved dit logo er dog at det ikke vises på min mobil-tlf :)

Sørg for at gøre det nemt at købe tilkøbsprodukter. Hvis kunden køber en ildslukker, så giv vedkommende mulighed for at tilkøbe markeringsskilt i indkøbskurven.

Fra Haderslev
Tilmeldt 4. Mar 16
Indlæg ialt: 94
Fra  Lyngedal & Partners Skrevet kl. 06:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Miriam,

Kan se at du har lavet ændringer siden jeg sidst kommenterede, og at der er kommet flere kommentarer i mellemtiden.

Siden ser bedre ud nu end den gjorde i starten, men set med professionelle briller, så mangler der meget før den rammer helt plet.
Designet er jeg stadig ikke vild med, og det hele virker rodet og tilfældigt.

Hvis jeg var dig ville jeg finde en freelancer som ikke laver andet end at producere lækre hjemmesider. Det koster måske nogle penge, men det skulle en god shop gerne hurtigt hente ind. Hvis alt laves i Wordpress, så kan du sagtens selv vedligeholde siden efterfølgende.

Det er ikke let at bygge en god og fungerende shop alene, og det er ikke en skam at få nogle professionelle til at hjælpe.
Jeg tror du vil komme til at spare meget tid og energi ved at få hjælp til det.

Lyngedal & Partners – Kreativt Bureau
Din højre hånd i den digitale verden

Fra Brøndby
Tilmeldt 14. Mar 16
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 14:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, for dine inputs.. jeg er langt fra færdig med siden og skal have gjort en del mere ved den..
Tiden kniber lige den næste uges tid, og desværre har jeg ikke et rådighedsbeløb for at få professionelle til det..
Men det kommer måske med tiden..

Jeg er i hvert fald glad for alt den konstruktive kritik jeg får. .

Tilmeldt 17. Mar 16
Indlæg ialt: 46
Fra  Audio Resort ApS Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Du linker til noget der ligner en temporær side nederst på forsiden med teksten "Gå direkte til vores butik her". Linket peger på /butik-2preview_id966preview_nonce2257cad3ccpreviewtrue/

Udover at brugeren vel er landet i jeres butik allerede på forsiden, så risikerer du også at rydde dig ud i noget duplicate content snask, som kan medføre at søgemaskinerne indekserer den midlertidige URL i stedet for den rigtige URL.

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)