privat som hobby uden indtjening.
Der er to kodeord her: "Privat salg" og 'Hobbyvirksomhed" der ikke må forveksles. Dette spørgsmål drejer sig om 'privat salg', men da 'hobbyvirksomhed' tit nævnes i samme iværksættersammenhæng, så lad os lige ta det:
En hobbyvirksomhed i Skat's betydning er bare en virksomhed der ikke nødvendigvis drives for at få et overskud. Du har ikke fradrag for underskud i hobbyvirksomheder. Skat er i den sammenhæng ligeglad med om det er din hobby eller ej. Hvis du driver din afdøde fars døddømte underskuds-virksomhed videre kun for at glæde din mor, så er det en hobbyvirksomhed i Skat's øjne.
"Privat salg" er salg af ting du ikke har anskaffet som et led i nogen virksomhed. Er det sjovt at lave websites der bliver populære og satser du på, at mindst halvdelen af dine udgifter dækkes af bannersalg, ja så er det en virksomhed. Så længe den giver underskud så kan Skat næsten være ligeglade. Den påvirker ikke din skat. Du kan osse være næsten ligeglad - det er jo en hobbyvirksomhed, og et underskud bekymrer dig ikke. Det har vi andre osse på vores hobby. Men sælger du domænet og tjener pænt på det - så indgår det i beregningen af virksomhedens overskud, og overskud er skattepligtigt. Salget er sket i en hobbyvirksomhed ganske vist, men dog i en virksomhed.
Men hvis du opretter et domæne der hedder 3.dk for at prale af dine 3 dejlige unger, og så et mobilselskab (eller en privatperson med 3 dejlige kattekillinger) pludselig vil give dig mange penge for det, så er det et 'privat salg' og ikke skattepligtigt.
Det står beskrevet et sted i ligningsvejledningen, jeg kan bare ikke finde hvor.