En af de ting som jeg vægter højt er automatisk Outlook sync. Det er vigtigt at alle brugere har adgang til de emails som er fløjet frem og tilbage til kunden - ikke kun den sælger som har haft den pågældende dialog. Det er ikke nok at håbe på at de enkelte sælgere individuelt markerer udvalgte mails og "overfører" dem.
Det skal være let for at blive brugt - altså et par click og så synkroniseres alle mails automatisk fra Outlook til CRM systemet (for alle mails hvor email adressen er registreret i CRM systemet).
Jeg syntes også det er vigtigt at kunne skrive mails i Outlook og andre programmer - så man ikke er tvunget til at benytte en indbygget mail-klient i CRM systemet.
Jeg checkede for b2bcrm - det ser ud til at man benytter en indbyggert mail-klient til at sende mails. Der er et modul, hvor man kan sende mails direkte til CRM-systemet. Det løser problemet for indkommende mails, hvis man kan lave en regel i Outlook som kopierer indgående mails til b2bcrm systemet. Måske kan man gøre det samme for udgående mails fra Outlook? Lidt en omvej - men måske kan det virke?
Mht. kalender og kontakter fandt jeg iøvrigt følgende lidt kryptiske fremtidsmelding om fortiden
for b2bcrm:
Outlook modul
I plus versionen er der mulighed for – uden tilkøb af ekstra moduler – at opdatere kalender og kontakter i Outlook eller andre systemer, der understøtter V-Card og V-Cal standarden. Dette sker ved tryk på et ikon ud for de enkelte kontakter og personer i b2bCRM systemet.
Primo 2007 kan endvidere fås et modul, der automatisk synkroniserer personer og møder mellem b2bCRM og Outlook to-vejs. Det fungerer for både Exchange Server løsning og enkelt stående Outlook klienter.
For SugarCRM fandt jeg en tråd som tyder på at det ikke er helt tip-top med Outlook synkronisering i det system:
http://www.sugarcrm.com/forums/showthread.php?t=26869
For ChannelCRM har jeg set det fungere - omend langsomt når der er mange mails (og man får et "flag" i outlook ud for de mails som er blevet synkroniseret = kopieret til CRM systemet's database).
/sfo