Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Omvæltning af uddannelsesvalg

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra 2970 Hørsholm
Tilmeldt 18. Feb 13
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino-folk!

Jeg nyder som sædvanlig at følge med i de mange forskellige debatter der foregår herinde, men jeg nyder lige så meget at se de spørgsmål der bliver stillet, og sidst men ikke mindst den gode respons der kommer på dem.

I denne anledning brænder jeg inde med et lille - eller måske stort spørgsmål. Jeg er ung fyr på snart 23 år.

Jeg har en HHX eksamen med mig i bagagen, og havde egentlig altid troet at jeg skulle fortsætte den vej. En bachelor og måske en kandidat med fra CBS, prydlende i det stiveste puds, med den fine attache-mappe under armen og håret redt tilbage. Dette har i lang tid været min drøm, om at blive en ægte businessman. Jeg klarede ikke slutningen af gymnasiet super godt, da mit ellers så fine snit blev massakreret af en lang og tung depression, som det først lykkedes mig at slippe ud af, da det var for sent. Jeg bestod min eksamen, men jeg indså hurtigt, at med det snit jeg havde, så var der nok ikke så mange muligheder. Min drøm som businessman brast lidt, da de studier jeg gerne ville læse, lå oppe i den tunge ende af karakterskalaen.

Jeg fandt hurtigt ud af, at man kunne søge kvote 2, så der lyste mine muligheder pludselig op igen. Jeg kontaktede CBS' studievejledning, for at høre hvad det var man vægtede her, og hvad man kunne gøre, for at gøre sig selv mere attraktiv. Jeg fik af vide at man vægtede erhververfaring meget højt, og hvis man havde andre relevante aktiviteter med, som kunne være afgørende for udvalgsfasen, ville dette også tælle med. Skulle man toppe kransekagen, ville et udlandsophold være eminent, og kunne man arbejde der samtidig, så kunne der næsten ikke blíve bedre. Jeg tænkte mig lidt om. Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 13 år, da min far var af overbevisning af den gamle skole. Nu var mit problem jo bare, hvordan pokker man lige skulle skulle finde sig et arbejde i udlandet. 3 dage efter ville heldet mig, at jeg blev kontaktet af en headhunter fra Randstad, som kunne tilbyde mig et job i Göteborg i Sverige. Jeg tøvede ikke længe, og greb chancen. Jeg skulle arbejde for et firma, som lavede support og it-løsninger for forskellige større virksomheder. Jeg havde altid været lidt af en haj til det der med elektronik og it, og det har altid interesseret mig. Dog havde jeg aldrig tænkt på det som en levevej. Nu har jeg boet i Göteborg i 3 måneder, og det var faktisk bare det jeg skulle bruge, for at komme i betragtning til at søge ind på CBS. Jeg snakker i forvejen flydende engelsk, en hel del tysk og har nu også delvist erhvervet mig det svenske. Jeg var kort hjemme på weekend hos familien i dk, og pludselig slog det mig! Hvorfor skulle jeg ikke udvikle software eller systemer - følelsen af at måske at skabe noget som en masse mennesker kunne have gavn af, og stå stolt tilbage og tænke i sig selv.... Det har jeg skabt det der. Idéen tog hurtigt fart, og pludselig kunne jeg slet ikke se, hvad det var jeg ville med CBS, Business og det der lidt forvrængte billede jeg havde af den del af vejen mod det, som jeg troede var lykken.

I den forbindelse er jeg kommet lidt tvivl. Jeg har set at DTU tilbyder nogle bachelor-uddannelser indenfor softwareprogrammering, system-og it samt databaser og design. Mit spørgsmål går så bare på, hvilken en uddannelse man skal vælge, hvis man gerne vil rundt om det hele så meget som muligt? Jeg vil gerne lære at programmere systemer, hjemmesider, programmer, apps og ja jeg skal komme efter dig skal jeg. Hvad skal man vælge, hvis man gerne vil have en god allround-uddannelse? 

Beklager min lidt lange smørre, men håber giver jer tid til at læse den, og svare på den med jeres bud, hvis i har overskud til det.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen,

Lasse

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 16. Sep 14
Indlæg ialt: 92
Fra  Nyt Skøde Skrevet kl. 00:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lasse,

Lyder som nogle rigtig gode tanker du har gjort dig. At indse hvad man egentlig brænder for, i stedet for hvad man kunne tænke sig at brænde for, er en vanskelig erkendelse. Men den har du overstået.

Har ikke vanvittigt meget fingeren på pulsen, men har hørt meget godt om hum-tek på Roskilde Universitet. Der kan man gå mange veje, blandt andet inkl. programmering mv. Kender et par stykker der er ret glade for det. Bare et forslag :)

Held og lykke!

Mvh. Mathias.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)