Hejsa Mange af de opgaver som jeg har fået, i min tid som SAP freelancer, har jeg fået gennem Linkedin (og mit eksisterende netværk). Det er min erfaring at de henvendelser jeg har fået gennem Linkedin typisk har været meget seriøse - men indrømmet, her har arbejdet med min profil også været mere "SEO"-præget, end det har været opsøgende - og det er også min erfaring at det der virker bedst. Jeg bruger selv både Upwork og Amino Freelancer når jeg søger specielle kompetencer. Og begge steder oplever jeg at jeg får mange useriøse bud, omend jeg syntes bedre om Upwork end om Amino Freelancer. Upwork er et væsentligt større site, med mange flere muligheder for at tjekke både udbydere og freelancere. Jeg tror det største problem med Amino Freelancer er at de bud man får på en opgave "stritter" i alle mulige retninger, det gør det meget svært for en ikke sagkyndig udbyder at vælge - lige som mange af de ikke sagkyndige udbydere jo ofte får lavet et oplæg som det er helt umuligt at give en pris på - lidt á la "Jeg skal bruge en app - hvad koster det", det gør hurtigt at markedspladsen fremstår uprofessionel, ligesom den tiltrækker mange der slet ikke er parat til at betale en bare nogenlunde rimelig pris for den ydelse der leveres. Det er klart at det som dansker er meget svært at finde opgaver på Upwork, du kan slet ikke konkurrerer på prisen, og så lad helt være med at forsøge dig med det. En bedre vej frem er nok at få lavet et par aftaler med firmaer som f.eks mit. Hvis du har mod på, og evner for, at tage nogle mere koordinerende opgaver, projektledelse osv, så kunne jeg godt bruge en som dig som underleverandør på nogle projekter. Prøv at give mig et kald på 3053 1361, så kan vi tage en snak om mulighederne. //Morten |
Emil:Må jeg spørge, hvilken timeløn "udlændinge" tager og som er attraktiv?
De programmører jeg har haft succes med, de starter fra $11 i timen. Der kommer naturligvis bud på mindre, men de har for mig ikke været værd at arbejde med.
Dan Storm:Lige præcis det der er den reelle årsag til at Amino Freelancer er så useriøs som platform.De fleste seriøse platforme throttler udbydere der aldrig finder vindere på deres opgaver (eller betaler for opgaveløsningen) og så slipper freelancerne for at spilde deres tid yderligere.
Jeg er helt enig i, at det er den reelle årsag, og det er også til en vis grad med dårlig smag i munden, at jeg har slået de (2) opgaver op. Dog foretrækker jeg stadig, at jeg har bud fra både udenlandske og danske freelancere, og lige nu er "bedste" mulighed for mig at gøre det over Amino.
Dan Storm:Jeg vil ikke indgå i en dialog om hvorfor at danske udviklere er bedre end udenlandske, men jeg vil til gengæld godt påpege at hvis du virkelig kun bruger Amino Freelancer til prisestimering, så kunne du lige så få estimaterne hos dem der skal konkurrere om opgaven - det er jo et kendt faktum at danske udviklere er dyrere end udenlandske, så jeg forstår slet ikke formålet med at "pristjekke" med danske udviklere?
Jeg tror, at vi er helt enige om den danske standard kontra den udenlandske (jeg siger ikke, vi er verdens bedste, men jeg ved, hvad du mener). Og når du siger, at jeg kan få estimaterne hos dem, der skal konkurrere om opgaven, så mener du vel, at jeg kontakter hver og en privat, ikke? Det er nemlig præcis det, som vil være mere tidskrævende, det er i hvert fald mine erfaringer.
Danskere er dyrere, men min viden begrænser sig i nogle tilfælde, og derved kan jeg ikke selv afgøre, hvad dansk udvikling vil koste. "Problemet" ligger i, at jeg til hver en tid vil foretrække at bruge danskere, men nogle gange er prisen bare så vigtig en faktor, at jeg er nødsaget til at vælge ud fra prisen.
Dan Storm:Jeg forstår godt idéen, men personligt ville jeg aldrig spilde min tid på at læse, forstå og estimere opgaver for folk gratis. Og jeg kunne svært forestille mig at der var mange udviklere der ville udnytte muligheden hvis de på forhånd er informeret om at de ikke får opgaven (nødvendigvis) men blot skal estimere "time and effort".
Men er det reelt ikke sådan, at RFQ-tjenester virker? For det koncept ser da ud til at virke meget godt.
Dan Storm:En platform der kunne understøtte sådan noget, ville være væsentligt mere interessant for mig.
En sådan platform kunne jeg potentielt også have stor interesse i afhængig af prisen, og jeg synes egentlig, du beskriver et fair forløb for alle parter.