Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til at finde en mentor til “praktik i egen virksomhed”

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Skæring
Tilmeldt 2. Dec 15
Indlæg ialt: 66
Fra  KLS Design Skrevet kl. 01:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg er ved at tage multimediedesigner uddannelsen og vil gerne starte mit eget firma/webbureau efter uddannelsen (til sommer), og jeg har derfor valgt at gå i “praktik i egen virksomhed” i min praktikperiode som starter d. 18. januar og 10 uger frem.

Ud over at jeg skal oprette et firma (med CVR nummer) er der en række krav forbundet med at gå i praktik i egen virksomhed, og en af disse er at jeg skal finde nogle eksterne mentorer som jeg kan sparre med under praktikken.

Jeg har allerede fundet en fra mit netværk som kan støtte mig fagligt i mine læringsmål (content marketing, design, osv.), men min vejleder på uddannelsen mener dog at jeg også bør finde en mentor jeg kan sparre med ang. de mere praktiske ting ved at starte et firma/webbureau, det kun f.eks. være:

  • Hvordan prissætter jeg en opgave/job, og lave aftalen med kunden.

  • Brancheforeninger?

  • Forsikringer?

  • Løn til freelancer hyret til at løse en opgave på et projekt. (Hvis ikke personen er momsregistreret)

Problemet er at jeg som udgangspunkt ikke må tjene penge under min praktik periode, da det er i forbindelse med min uddannelse, og jeg har derfor ikke råd til at betale for en mentor?

Undervisere og vejlederne på uddannelsen siger at der findes adskillige mentorordninger og folk der gerne vil hjælpe nye iværksættere med opstart af deres firma uden beregning, de kan dog ikke henvise til nogen?

Dem jeg har fundet er ikke tilpasset et praktikforløb på 10 uger og de fleste koster en del?



Er der mon nogen der kender til en mentorordning/netværk, som jeg kan kontakte for at finde en mentor jeg kan sparre med under min praktik i egen virksomhed?



De eneste krav til mentor er at vedkommende skal være tilknyttet erhvervslivet og have erfaring med opstart/drift af (egen) virksomhed.

Det vil primært være tale om mailkorrespondance og evt. et kort møde i starten af praktikken.

Lidt mere info

Studerer på Erhvervsakademi Aarhus og bor i Skæring.

Jeg har en aftale med 2 firmaer/personer om at lave hjemmeside/webshop/visuel identitet/mm. og en aftale med et firma om at lave SEO og en AdWords kampagne, så jeg har en del at gå i gang med under praktikken.

Min plan er at fortsætte som selvstændig efter uddannelsen.



Mvh.

Kennet Leth Sørensen

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)