Hej, hvad er reglerne omkring moms - hvis jeg ikke har angivet moms i et stykke tid? Afmelder skat virksomheden? Kan jeg undgå det eller oprette en ny på et tidspunkt? Har prøvet at google reglerne, men ikke fundet noget konkret. |
coachsoeges:hvad er reglerne omkring moms - hvis jeg ikke har angivet moms i et stykke tid?
Hvis du ikke angiver, laver skat som regel det der hedder en foreløbig fastansættelse af momstilsvaret, endvidere koster det som udgangspunkt minimum 800 kr. i gebyr hver gang de skal "hjælpe" dig med dette.
Når du så ikke betaler din skyld på skattekontoen (der hvor momstilsvar, gebyrer m.m. havner) så sendes din gæld til inddrivelse.
Derudover er der også noget personligt ansvar heri, hvis inddrivelsesenheden eller andre ligningsansatte hos skat vurderer at dine handlinger er strafbare, vil skat ligeledes kunne anmode om en straffesag.
coachsoeges:Afmelder skat virksomheden? Kan jeg undgå det eller oprette en ny på et tidspunkt?
Skat afmelder først virksomheden fra momsregistrering som noget af det allersidste, så længe de vurderer du foretager momspligtige leverancer opretholder de som udgangspunkt selve registreringen.
I forhold til hvad du kan på et senere tidspunkt afhænger i høj grad af hvad der sker fremadrettet, hvor sløset du bliver ved med at være. Jeg kan ikke sige andet end, se at få foretaget indberetningerne bragt i orden, alt andet giver alt for mange problemer fremadrettet.