Hej Aminoer! |
Fortæl for guds skyld aldrig andre om ideen! Og gå da slet ikke igang med at udvikle websitet og app'en, for så ender det jo bare med at brugere/kunder får det at se, og det går naturligvis ikke. Nej, hvis du har skrevet noget ned på papir, så brænd det. Har du noget liggende på din computer så giv harddisken en ordentlig en med en hammer, så intet kan genskabes. Flyt evt. ud midt i den svenske ødeskov, så i tilfælde af at du taler i søvne, og kunne komme til at tale om ideen, så er der i det mindste ingen der hører det.
Ironi kan forekomme
Den største trussel for kopiering er ikke fra dem du får hjælp af til udvikling og launch af sådan en ide. Det er alle dem der sidder og kigger på dit website/app efter du har launch'et.
Det er ikke et spørgsmål om hvem der kommer først, men hvem der er bedst til at eksekvere ideen, og hvem der kan vækste hurtigst.
Hvis du virkelig er så nervøs, så udvikl websitet og app'en selv, og giv den fuld gas ved launch, så du i det mindste har et lille forspring inden konkurrenterne kommer løbende.