Hej! Mit navn er Malene, jeg er 23 år gammel og bor i Glostrup. Jeg læser til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Sjælland i Roskilde. Jeg går på 3. semester og søger et ulønnet praktikophold af 12 ugers varighed, med start den 18. januar 2016. Umiddelbart efter praktikperioden, skal jeg skrive min afsluttende hovedopgave, som gerne skal omhandle den virksomhed jeg har været i praktik hos. Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du netop står og mangler en praktikant til din virksomhed! Først og fremmest brænder jeg for marketing og salg og glæder mig til at prøve min viden af i praksis. Jeg er ambitiøs og trives med at blive udfordret, så jeg kan udvikle mig personligt såvel som fagligt. Jeg er vant til at have mange bolde i luften, da jeg arbejder deltid som sælger på en Statoil servicestation, hvor der er mange forskellige arbejdsopgaver og til tider travlt med mange kunder. Jobbet hos Statoil har desuden gjort mig meget selvstændig, idet jeg oftest arbejder alene og foretager selvstændige beslutninger. Det at jeg oftest arbejder alene betyder at jeg selv tager initiativ til at udføre forskellige ekstra-opgaver, idet der ikke er nogen der uddeligerer dem. Eksempler på hvad jeg som praktikant kan gøre for dig, kan være: - At gennemføre markedsundersøgelser - Forbruger- og kundeanalyser - Promotion aktiviteter og kampagner - Opgaver inden for kommunikation og reklame - Analysere eksportmarkeder - Udarbejde marketingplaner - Opgaver indenfor digital marketing Er du interesseret i en praktikant der gerne vil udfordres og har en høj arbejdsmoral, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Jeg sender gerne mit CV, samt en anbefaling fra min nuværende arbejdsplads. Malene Nymann Ohmeyer Tlf: 60 19 03 82 E-mail: maleneno@hotmail.com |
Markedsføringsøkonom-studerende søger ulønnet praktik
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)