Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Oprettelse af holdingselskab

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 9. Jan 08
Indlæg ialt: 13
Fra  Catering Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har et spørgsmål vedr. oprettelse af holdingvirksomhed og hvordan det gøres smartest i vores tilfælde.

Jeg driver en cateringvirksomhed sammen med min kompagnon. Vi har haft virksomheden i snart seks år nu. De første fire på hobbybasis som I/S og de sidste halvandet (siden 1/1 2014) som ApS. Vi er overgået til at leve af det fra i år og har sagt vores respektive jobs op.

Vi fik desværre ikke oprettet holdingselskab(er) da vi oprettede vores ApS i 2014. Nu tænker vi dog at indskyde et eller to holdingselskaber, der kommer til at eje vores driftselskab helt eller delvist (vi har ikke besluttet om vi skal have hver sit eller et fælles holdingselskab)

Mit spørgsmål er hvordan vi kan oprette det smartest? Har forsøgt at finde så meget om det, men mange sider skriver det muligvis kan lade sig gøre ved en skattefri anpartsombytning, men ikke yderligere (da det er det de vil tjene pengene på:) 

Jeg oprettede selv vores ApS med alt det praktiske og tænker det derfor kan være muligt at lave den nye ændring i virksomhedsstrukturen selv denne gang også:-) Jeg står selv for bogføring og årsregnskab, så tænker også at jeg kan lave ændringen bogføringsmæssigt når jeg ved hvordan vi gør det smartest.

Det kan nok spille ind om vi skal have et eller to holdingselskaber som ejere af driftsselskabet så i må gerne komme med forslag til begge:-) 

Også gerne hvilken lov og §§ det er beskrevet i. Noget af det jeg har læst skriver det at det er ABL §36, men har ikke kunnet finde hvor det er beskrevet når det gøres med ApS'er?

På forhånd tak

Jeg uddyber gerne yderligere:-)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nipse22:
Jeg oprettede selv vores ApS med alt det praktiske og tænker det derfor kan være muligt at lave den nye ændring i virksomhedsstrukturen selv denne gang også:-) Jeg står selv for bogføring og årsregnskab, så tænker også at jeg kan lave ændringen bogføringsmæssigt når jeg ved hvordan vi gør det smartest.

En aktieombytning  kræver en vurderingsberetning så du kommer ikke uden om en revisor til at hjælpe dig. Han vil også kunne rådgive jer om den mest optimale løsning.

ABL § 36 omfatter både A/S og ApS

Nu nævner du kun at I er to ejere. Hvis I ejer 50% hver så er en aktieombytning til hver jeres nye holdingselskab ikke en mulighed, da det kræver at det nye holdingselskab opnår stemmeflertal. 

Tilmeldt 9. Jan 08
Indlæg ialt: 13
Fra  Catering Skrevet kl. 00:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar:-)

Dvs jeg ikke kommer udenom en revisor. Jeg har tidligere fået noget rådgivning af en bekendt, som er revisor og har været meget behjælpelig. Får nok ham til at lave vurderingsberetningen så. Jeg vil bare gerne være så godt forberedt som muligt inden jeg kontakter ham, derfor mine spørgsmål her.

Han sagde dog i sin tid da jeg oprettede vores ApS at et holdingselskab på toppen ikke havde den store betydning. Det er dog delvist min egen skyld, fordi jeg ikke har været skarp nok dengang. Han havde opfattelsen af det måske var mere hobbybaseret end det var og jeg forklarede ham ikke godt nok om vores (store:) planer med virksomheden og om at vi skulle leve af det (kombinationen af beskedenhed, men samtidig at drømme stort:)

Vi er klar over fordele og ulemper med et eller to holdingselskaber, så ser ud som om det skal være et enkelt fordi det ikke kan lade sig gøre med to uden det bliver mere bekosteligt. 

Tilmeldt 9. Jan 08
Indlæg ialt: 13
Fra  Catering Skrevet kl. 00:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi ejer nemlig 50% hver, men mener naturligvis begge vi har 51% af stemmerne ved tvivlsspørgsmålBig Smile

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:36
Hvor mange stjerner giver du? :

:)

Det er den klassiske diskussion om man skulle have lavet et Holding fra starten, hvor det er er billigst og lettest at lave. Det skal så holdes oppe imod omkostning ved at drive det og behov mv.

En mulighed kunne være aktieombytning til et fælles Holding og derefter hvis der skulle opstå et behov så kan I lave en efterfølgende spaltning til hvert jeres Holding. Det kræver så også en revisor.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47156
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja revisor som ofte kan koste ikke helt lidt, men det må du jo forhandle, og du virker jo helt afklaret om at I vil ha holding http://johnhannover.blogspot.dk/2014/12/holding-kort-om-for-og-bagdele.html hvor fordelen måske ikke er voldsom med ét holding hvis i kun har ét drift men det er du afklaret om

Det med, at I begge mener i ejer 51% er jo ikke usædvanligt, men jo ikke nødvendigvis ret godt - så forhåbentlig har I en meget klar ejeraftale. Det er surt at stå i en låst uenighed på et tidspunkt, og ikke mindre surt med to selskaber end med 1. Ofte kan man ha fordel af, at indsætte aftale om, at ved uenighed på visse væsentlige punkter, så skal en neutral opmand der udpeges i aftalen (kunne være et advokatselskab/person) ha 3 uger til at få enighed mellem parterne, og ellers skal parterne følge opmandens forslag til løsning - eller købe hinanden ud, hvor den højest bydende så kan overtage den andens anpart - og uden bud - skal opmand eller ejere undersøge samlet salg eksternt (tidsfrist) og ellers skal der lukkes (igen evt opmand beslutter hvordan)

Sådanne aftaler stinker jo af at man tror man bliver uvenner, men sandheden er, at de kun kan indgås når man er venner  Min mening og råd om ejeraftale her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/09/is-og-aps-aftale.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 9. Jan 08
Indlæg ialt: 13
Fra  Catering Skrevet kl. 22:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja vi er sikre på vi skal have holding. Og når det nu ikke er muligt med hvert sit praktisk er løbet kørt for det, sp vi opretter et fælles. 

Det med de 51% var mest ment i sjov, men vi har en klar anpartshaveroverenskomst. Det har været et ret gnidningsfrit samarbejde, men man hører jo om mange, der bliver meget uenige, så vi har taget så mange forholdsregler som muligt da vi oprettede ApS'et. Der fandt jeg selv skabeloner som jeg tilrettede, så de passede til vores virksomhed. Det beskriver blandt andet hvem der kan tegne virksomheden og træffe væsentlige beslutninger, tvister, ejerforhold, hvis en ønsker at komme ud af det mm. I forhold til dit link har vi ikke noget om pligterne. Men der havde vi som sagt kørt fire år som I/S, så det var vi ret klare på (men selvfølgelig ikke nedskrevet).

Og med lige så klare aftale i det nye holdingselskab, måske endda med tilføjelser nu hvor vi er to år klogere:-)

Som du selv nævner kan revisor eller advokat koste ikke så lidt, så det er også derfor jeg gerne vil være så skarp på hvad vi præcist har behov for. Og at de er klar på de ikke skal forvente alle mulige tilægsydelser.

En historie om lærepenge på det område var da vi oprettede vores ApS og samtidig fik egne lokaler og skulle indgå en lejekontrakt. Da vi ikke havde prøvet at indgå den slags var vi meget forsigtige med ikke at binde os til noget vi ville blive kede af (retrospektivt måske lidt paranoide:), så vi fik selv en advokat ind over. Selvom vi forklarede ham at vi gerne ville have hjælp med kontrakten var vi ikke skarpe nok med hvor vi specifikt i kontrakten ville have hjælp, hvilket resulterede i et par mails med "det ser fint" ud og så iøvrigt en længere smøre omkring oprettelsen af virksomhed og mere af det andet praktiske, som han utrolig gerne ville bistå når vi kom dertil. Efterfølgende kom så en regning på flere tusind for bistand med kontrakten. Jeg tør slet ikke at tænke på hvad vi havde fået af regning på virksomhedsoprettelsen og dertil hørende dokumenter, som det tog mig et par aftener at finde standardudgaver på og tilpasse til os selv og så iøvrigt at lige finde ud af hvordan det fungerede praktisk så vi slap for det hele med selve gebyret for oprettelsen hos EogS.

Nå det var lidt et sidespor. 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47156
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Jo men enig - altid en balance - Noget bliver for dyr rådgivning uden tvivl - andet bliver for dyrt uden rådgivning 

Det er ikke så let altid at vide hvor man rammer ret Big Smile

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 9. Jan 08
Indlæg ialt: 13
Fra  Catering Skrevet kl. 23:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Korrekt. Lidt ligesom forsikring der er alt for dyrt indtil man skulle have haft brugt denBig Smile

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47156
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Nipse22:

Korrekt. Lidt ligesom forsikring der er alt for dyrt indtil man skulle have haft brugt denBig Smile

Ja hvis årsagen til holding er at man har selskaber under sig  - og et skal kunne gå konkurs uden at crache ikke hævet overskud  - så ja. Men om det helt svarer til en brandforsikring vil jeg nu nok stille spørgsmålstegn ved 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)