Jeg vil da prøve at forklare det 
Din sides titel er den der står øverst oppe i din browser og er en tekst der kort forklarer hvad siden handler om.
Når du søger på Google, så er det din sides titel der vises som overskrift i søgeresultaterne.
Derfor er det meget vigtigt at dine sidetitler er unikke for hver side, og fortæller både brugerne og søgemaskinerne hvad den pågældende side handler om.
Hvis du for eksempel kigger på siden med langærmede bluser (http://www.mor-og-barn.dk/shop/langaermede-bluser-23c1.html), så kan du se at din titel er udfyldt med teksten "Langærmede bluser". Det er selvfølgelig godt, men da du har 64 tegn at gøre godt med i din titel, så vil jeg udnytte det lidt og måske skrive "Langærmede bluser til børn" eller lignende.
Jeg ved ikke helt hvor du ændrer det i dit shopsystem, men hvis du kigger under langærmede bluser, så kan du nok spore dig frem til hvor du har indtastet teksten "langærmede bluser".
Så arbejdt lidt med dine titler på alle dine sider, det vil i de fleste tilfælde godt kunne rykke nogen pladser op i søgeresultaterne.
Håber det gjorde dig lidt klogere, ellers må du endelig spørge igen.