Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Garanti på ur?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Så er den gal igen, jeg er åbenbart inde i en stime i øjeblikket:

Jeg har købt et lækkert ur til lige under 1000 kroner. 14 dage efter går det i stykker (metalremmen ryger af selvet uret i den ene side) og jeg går hen i forretningen med det. Jeg har naturligvis kvitteringen med. De siger at jeg godt kan få problemer med at få det lavet hvis jeg ikke har garantibeviset.

Er kvitteringen ikke nok? De kan jo se at det er købt for 14 dage siden.

Hvad siger loven? Kan de nægte at reparere det hvis jeg ikke har et garantibevis? Jeg husker ikke at have fået et, men det er jo ord mod ord.

På forhånd tak

Mette - som gerne vil have problemfrie handler

Fra Mageløs, Odense
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 958
Skrevet kl. 12:06
Hvor mange stjerner giver du? :
De har absolut intet grundlag for den udtalelse. Reklamationsretten gælder to år, og her er det eneste krav en kvittering på købet, eller andet, der kan bevise købet. Smut ind i butikken igen og kræv uret repareret på reklamationsretten. :)
Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12900
Skrevet kl. 12:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svar! :-)

Det vil jeg give videre til butikkens ansatte som så kan fortælle deres chefer om det! :-)

Hav en super dag - i har lige reddet min!

Mette

Tilmeldt 30. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Forbrugerrådet skelner kraftigt mellem 'reklamationsret' og 'garanti'. Det første er i.h.t. købeloven, det andet er noget 'ekstra' som forretning og/eller producent vælger at give dig. Købeloven kan ikke fraviges, men den ekstra 'garanti' kan man stille de betingelser man vil til, fx at du har et garantibevis.

Sprogligt synes jeg ordvalg i denne skelnen er uheldig, og forretningerne har typisk heller ikke styr på det.

Anyway - i dette tilfælde kan du i al fald henvise til din reklamationsret i henhold til købeloven.Den dækker alle fejl der var til stede ved købet. Et ur skal være solidt nok til at remmen ikke knækker ved alm. brug, så hvis den gør det, så regnes det for en fejl der var tilstede ved købet. Indenfor de første 6 mdr efter købet er det ovenikøbet forretningen der skal bevise at fejlen ikke er opstået ved 'normal brug' hvis de skal afvise reklamationen.

 Det er ikke en gang nødvendigt med en kvittering. Bare du kan bevise at uret er købt hos dem. Men det vil jo så nok i praksis alligevel kræve at du har en kvittering.

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Ellers, hvis man var lidt for smart, så udskrev man altid et garantibevis til kunden for samme periode som reklamationsretten gælder. Til de 50% af kunderne der smed deres garantibevis væk kunne man så sige "bare ærgeligt". Det er oplagt at en kunde er handler i en forretning der udsteder garantibeviser ikke skal stilles dårligere en kunder til forretninger der blot giver kvittering.

Mvh Jesper

Tilmeldt 30. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Yes - det er vigtigt at skelne mellem de to - reklamationsret (dumt ord) i henhold til købeloven og Garanti.

Jeg købte for 5 måneder siden en Garmin GPS i Bilka. Garmin gav mig 1 års garanti, Bilka gav mig naturligvis 2 års reklamationsret.

Bortset fra at Garmins garanti var lidt flosset (var vist på ingen måde en udvidelse af mine rettigheder i købeloven), så valgte jeg alligevel da GPS'en gik i stykker at sende den til Garmin. Sendte i mandags. Kostede mig 27 kr. Fik den retur i går (en ombytning). De postede altså retur'en samme dag de fik reperationen ind. Flot ekspeditionstid. Alternativt kunne jeg have indleveret den til Bilka og have fået samme resultat efter 2-3 uger. Gratis godt nok. Men jeg fravalgte altså reklamationsretten i dette tilfælde fordi jeg gerne ville have den retur hurtigt. Garmin krævede at den originale gule seddel med serienummer m.v. fulgte med. Ellers ville det koste mig 60 (??) kr.  Men som nævnt må Garmin godt stille den slags krav for garantien, Bilka må ikke for opfyldelse af købeloven.

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)