Hej alle Aminoer
Jeg står i den situation, at jeg skal ud og investere i en printer til mit lille plakat firma. Jeg har kigget lidt, men synes det er svært at finde noget. Jeg har dog en ting, som jeg ikke kan finde oplysninger om på nogen printer overhovedet. Kan nogle (af de mellem store ) printe på tykkere papir end 80 gr ? Det er meget vigtigt for mig.
Ellers ved jeg heller ikke det er nødvendigt med en laser. Det er jeg blevet anbefalet. Ellers skal den kunne tage op til A3. Jeg har ikke rigtig besluttet hvor meget jeg vil slippe. Er der nogen der har erfaringer ?
VH Hanne |
Hej Hanne,
Hvis du vil lave plakater som ser professionelle ud i kvaliteten, så vil jeg ikke anbefale dig en laserprinter. Der skal du efter min mening, og 22 år erfaring inden for branchen, kigge på en inkjet-printer i stedet for.
Jo, laserprinteren er billigere set på print pr side, men som du selv skriver er den begrænset omkring papirtykkelsen, men også at en laserprinter over A3-formatet er sIndsygt dyr. Og tro mig, hvis du først selv begynder at printe plakater i A3-format, så går det ikke længe før der er kunder som spørger om et format større end det. I MediaMouse har vi kunder som dropshipper hos os - det vil sige at de sender bestillingen til os og vi så printer plakaterne og sender direkte til deres slutkunder med vores kunde som afsender - og vi har 5 store storformat-printere til denne typer opgave. 3 af dem kan køre et format i en størrelse på lidt over 130 på den smalle led. Og det skulle man tro var rigeligt, men nej. Vi har nu dropshipping kunder som spørger efter plakater på over 150cm i bredden, så dem kører vi nu i nogen af vores andre maskiner.
Så lad være med at regne med at du kun kommer til at køre A3-formatet. Og derved er en laserprinter ude af billedet. Endvidere kan en inkjet-printer også levere en højere printkvalitet end en laserprinter kan - men den er til gengæld også en del langsommere.
Jeg vil anbefale dig at starte ud i den billige ende af printere - men dog ikke den helt billige. Prøve at kigge på sådan noget som Epson Stylus serierne. De findes i en lang række modeller til forskellige formater og volume. De starter ved et prisleje på omkring en 4000 kr og opefter alt efter formatet.
Det du skal være opmærksom på er at disse printere spiser noget blæk og det er ikke helt billigt. Og de er også ret kræsne omkring papiret. Men når det så er sagt så er det en god type printer at starte ud med, da de laver et rigtig flot print.
Får du større volume, så skal du til at kigge på en rigtigt produktionsprinter som er mindre kræsen omkring papiret og billigere på blækken. Men så er du også oppe i et helt andet prisleje hvor der så skal sælges rigtig mange plakater før den tjener sig ind.
/Jesper