Kære Aminoer, Som et hav af andre kreative iværksættere har jeg fået (endnu) en god idé jeg er i gang med at, føre ud i livet. En idé blandt mange, men denne er efterhånden vendt og drejet et utal af gange og viser sig bæredygtig i de fleste vinkler. Næste skridt for ideen kræver en webudvikler, og derfor dette indlæg. Om du koder .net, php, RoR eller noget fjerde er egentlig underordnet. Jeg har et bredt kendskab til udvikling, men er ikke en særlig dygtig udvikler - derfor vil valg af kodesprog, i store træk, være op til udvikleren der skal arbejde på systemet. Jeg værdsætter fælles fodslag og kemi højt da udvikleren vil være med til at præge ideen og systemet i høj grad. Derfor ønsker jeg helst henvendelser fra personer der er mellem 25-35. Skulle du nu sidde derude og være 22 år, eller for den sags skyld 50, så tag endelig fat i mig alligevel. - Hvem ved om kemien bare spiller? Jeg er på udkig efter en "rigtig" udvikler som har både den praktiske og teoriske viden når det kommer til at få designet og udviklet et system fra bunden. Så det er ikke nok at du er en super haj til Wordpress eller Magento. Løn/Betaling Jeg har ingen forventning om du gider arbejde gratis - det er der vidst meget få mennesker der gider, især hvis de er dygtige. Jeg forstiller mig projektet har 2 faser, i hvert fald her i begyndelsen. Fase1: Prototyping og planlægning af selve systemet, gennemgang af faldgruber, skalerbarhed etc. Dette finder vi et antal timer/pris for - måske kombineret med noget partnerskab hvis vi begge synes det kunne være interessant. Fase2: Udvikling og igangsætning af selve systemet. Betalingen for denne del er ikke på plads endnu. Enten bliver det ved hjælp af investorer, egne penge kombineret med partnerskab, eller lign. Hvem er jeg? Jeg er 30 år, har været i webbranchen siden jeg var knægt men har de sidste 10 års tid arbejdet professionelt med e-handel. Både for store og små virksomheder, og på begge sider af bordet. Jeg har et fuldtidsarbejde i dag, og projektet her er både et fritidsjob, men forhåbentlig også vejen tilbage til at være iværksætter på fuldtid. Hvad bidrager jeg med? Først og fremmest den indledende økonomi. Under projektet vil det være projektstyring og marketing - kombineret med at få fiflet ideen ud af hovedet og ned til noget konkret alle kan forstå. Hvad er det så den her ide går ud på? Jeg vil ikke afsløre her i tråden hvad ideen konkret er, også selvom det muligvis gør nogle få falder fra i forhold til at kontakte mig. Jeg gider heller ikke diskuterer fordele og ulemper ved at afsløre ideen :) Men jeg vil gerne afsløre at ideen er et rent online værktøj tiltænkt webshop-ejere. Markedet er ikke Danmark, men et internationalt marked, derfor er det også vigtigt du bestrider nogenlunde engelsk kundskaber. Forretningsmodellen er en kombineret SAAS platform og skabelse af en værdifuld brugerbase. Hvordan kontakter du mig? Som en Privat besked her igennem amino eller kontakt at rekomendi.dk |
På udkig efter webudvikler og potentiel partnerskab.
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)