Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tvangsauktion / Handel - Hvad må man? Og hvordan fungerer størstebeløbet, købesummen og restgæld?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Oct 13
Indlæg ialt: 8
Fra  (LUKKET) IVENTIC Dapta IVS Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

jeg leder efter nogle erfarne personligheder indenfor ejendomsverdenen. Jeg har nu gennemlæst disse to materialer:
http://nyhederne.tv2.dk/nyheder/article.php/id-73317844:s%C3%A5dan-k%C3%B8ber-du-et-hus-for-1-krone.html
http://www.bt.dk/sites/default/files-dk/node-files/399/5/5399706-tvangsauktionsguidepdf.pdf

Og jeg er stadig i tvivl med nogle ting, samt synes jeg heller ikke at de to kilder stemmer overens.

Det jeg ikke forstår er, fx står der skrevet: "Vinder du auktionen med et bud på 1 krone, skal du lægge størstebeløbet oveni. Det fremgår altid i salgsopstillingens punkt B. Er størstebeløbet i salgsopstillingen oplyst til 125.000 kroner, og byder du 1 krone på tvangsauktionen, skal du altså hoste op med 125.001 kroner."

Men så kort efter står der så: "Har du vundet auktionen og betalt mindste-og størstebeløbet, har du efterfølgende god tid til at finde ud af at finansiere resten af købesummen."

Hvis købesummen var (med en kæmpe pose held) 1 kr., skal den så betales indenfor 7 dage fra auktionsdagen? Eller er det kun mindste-og størstebeløbet? Der bliver mange gange sagt at man skal undersøge hvad huspriserne er i området, er det for at man har en fornemmelse af hvor meget man selv bør give for huset, eller skal man også betale noget af tidligere ejer gæld? Såvidt jeg forstår det, så betaler man kun købesummen (udover størstebeløbet selvfølgelig), og så går ens købesum så til panthaverne, og hvis ikke man har betalt tidligere ejers gæld, så må panthaverne gå tilbage efter tidligere ejer - er det korrekt?

Derudover, må virksomheder også godt byde på tvangsauktioner? Hvis jeg eksempelvis startede et selskab, må jeg så byde igennem det?

 

Hvis der er nogen derude, som har kompetencerne og tiden, så ville jeg blive meget lykkelig, hvis jeg kunne få mine spørgsmål besvaret, og muligvis følge mig igennem et eksempel helt fra bunden :)

 

Mvh. Vlad Munk

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Vlad

Jeg elsker tvangsauktioner. Bemærk dog, at jeg ikke tjekkede dine 2 links, så dem har jeg ikke forholdt mit til.

Indledningsvis bemærker jeg, at jeg i mit arbejde har deltaget i rigtig mange tvangsauktioner, og det er altså meget sjældent, at man via tvangsauktioner får ejendomme til super billige priser. Det skyldes ,at panthaverne i så fald selv vil tage ejendommen hjem. Dette gælder særligt ejendomme med god beliggenhed.

Det er specielt håndværkerfund beliggende i udkants Danmark, som går til lave priser - men det er altså desværre sådan i dag, at der er områder, hvor det er meget svært at sælge ejendomme, og dermed kun chance for lille gevinst ved senere salg, selv om man har fået ejendommen for en slik.

I sammenligning med en kontanthandel, er din pris ved køb på tvangsauktionen følgende:

Dit bud

+ Størstebeløbet

+ retsafgiften

+ Evt. særlige indfrielsesomkostninger (Hvis du byder kr. 100.000, så overtager du lånene i ejendommen for 100.000. Det er imidlertid ikke sikkert, at du vil eller kan overtage lånet, dvs. du skal indfri lånet. Nogle lån har særlige indfrielsesvilkår eksempelvis, at førtidig indfrielse kun kan ske til kurs 107 og så skal du jo betale kr. 107.000 for at indfri lånet på buddet på 100.000)

+ Evt. omkostninger til sikkerhedsstillelse (sikkerhedsstillelsen frigives, når du dokumenterer, at alle rettighedshavere har fået sit - Men sikkerhedsstillelsen betyder, at selv om din pris eksempelvis er 100.000, så kan det godt være, at du likviditetsmæssigt skal have 200.000 ude at svømme i en periode)

+ Ved bud på 2. auktion kan der påløbe omkostninger fra 1. til 2. auktion. Tallene i salgsopstillingen på lån og størstebeløb er jo beregnet pr. dato for første auktion. Det nye størstebeløb får du oplyst på 2. auktionen, men der kan være forfalden yderligere morarente.

+ Ofte omkostning til advokat mhp. at assistere dig med at indhente auktionsskøde og få det tinglyst (Ligesom du skal betale tinglysningsafgiften - Det skal du dog ofte også ved køb af en ejendom i fri handel)

Held og lykke med det

Tilmeldt 15. Oct 13
Indlæg ialt: 8
Fra  (LUKKET) IVENTIC Dapta IVS Skrevet kl. 18:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rikke,

mange tak for sådan en hurtig respons! Nu faldt de sidste brikker på plads!

Ved du så også noget om hvorvidt man må byde på tvangsauktioner som selskab?  - det kan måske være at det er en selvfølge, men som grønskolling er det ikke let at finde hoved og hale i det hele synes jeg.

Så hvis jeg ønsker at lave investeringer i ejendomme, som skal give mest afkast, så er det ikke tvangsauktioner jeg skal sigte efter?

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Vladislav

Super - Jeg synes ellers mit indlæg var lidt rodet, da jeg jo gerne vil have alt relevant med.

Du kan godt købe fast ejendom via dit selskab på tvangsauktionen. Du skal blot oplyse, at du byder på vegne af dit selskab, og herunder oplyse selskabets navn og cvr. nr.

Hvis du bliver højestbydende, beder fogedretten dig om at fremvise en tegningsudskrift. Dvs. du skal huske at have en sådan med.

Du kan også godt købe sommerhuse ol. på tvangsauktion via et selskab - men her skal du være obs på, at selskaber sædvanligvis ikke må eje sommerhuse. Dette påser fogedretten dog ikke, men det kan i så fald efterfølgende give dig problemer.

Du skal også huske at have sikkerhedsstillelsen med - sædvanligvis accepterer fogedretten dog en mindre sikkerhedsstillelse og med en kort frist på, at man stiller den fulde sikkerhedsstillelse. Typisk skal man således have 20.000 med i kontanter - men for god ordens skyld ring til fogedretten i den konkrete tvangsauktionssag og hør, hvilken sikkerhed, som kræves på selve tvangsauktionsdagen.

Tilmeldt 15. Oct 13
Indlæg ialt: 8
Fra  (LUKKET) IVENTIC Dapta IVS Skrevet kl. 01:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svar!

Det hjalp en hel del, jeg synes det kan være meget uoverskueligt at finde specifik info omkring disse ting på nettet,
så tak skal du have for din tid!

Nu har jeg i hvert fald noget at arbejde ud fra :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)