Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Markedsføring af spil i DK

Side 2 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 5. Mar 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Da vi idag har modtaget et brev fra Spillemyndigheden SKAT, omkring overtrædelse af tips og lotto loven, faldt jeg over dette indlæg i mit desperate forsøg på at blive klog på hvad overtrædelsen helt specifikt drejer sig om.

Vi driver hjemmesiden konkurrencer.dk, hvorpå vi har en kategori der hedder "Spil om penge" ( http://www.konkurrencer.dk/kat_spil-om-penge.html ). Vi har en del affiliate links til spil og gambling sites, her i blandt udenlandske. Selve henvendelsen omkring overtrædelsen, har vi nu erfaret, selvfølgelig er på sin plads, men derfra og til at blive klog på, hvilke links det nøjagtigt drejer sig om, har vist sig at være en videnskab i sig selv.

Vi er jo ikke interesseret i at fjerne alle kampagner, hvis det ikke er nødvendigt, da vi vil miste både penge og placeringer i søgemaskinerne (noget man slet ikke har lyst til i en krisetid). Desuden kan vi nu forvente at modtage endnu en henvendelse omkring vores helt nye site www.tilbudsjagt.dk, hvorpå vi har en underholdningskategori med links til både casino, poker, bingo, online spil etc. På tilbudsjagt.dk har vi også links til Danske Spil, som vi går ud fra er helt i orden, men derudover har vi også links til andre danske sider såsom komogvind.dk, spigo.dk og danske skrabespil med kontante gevinster. Vi har forsøgt at finde info på siderne, for at finde ud af, om de evt. skulle være registreret i udlandet eller om de har en tilladelse, men det eneste vi kan finde er, at virksomhedernes virke er i Danmark og intet om hvorvidt de har tilladelse.

Det er åbenbart ulovligt at reklamere for eksempelvis poker og ludo, men ikke backgammon og whist, da her åbenbart ligger en forskel i at den ene del er tilfældighedsspil og den anden færdighedsspil. Kan man finde en liste nogle steder, hvorpå man kan se hvad det så er lovligt at linke til eller en mere udspecificeret liste over hvad der er tilfældighedsspil og hvad der er færdighedsspil?

Vi risikerer politianmeldelse, som kan ende i både bøder og fængselsstraf, fordi vi reklamerer for spilsider uden bevilling, men hvordan skal vi vide hvem der har bevilling og hvis det udelukkende er Danske Spil der har en bevilling, hvordan kan det så finde sted, at der i årevis har eksistreret danske spilsider med chancen for at vinde jackpots mod køb af lodder?

Fra Hørsholm
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 123
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Det sjove er at selvom annoncering for poker (og andre former for hazard) er ulovligt ifølge dansk spillelovgivning er backgammon rent faktisk blevet erklæret som et dygtighedsspil og dermed lovligt at markedsføre.

Jaja - det er en tåbelig lov, der som det meste af vores "liberale" regerings lovgivning har "om'er" skrevet all over it.

Side 2 ud af 2 (12 indlæg)