Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

LØBE I GANG – KONFERENCE

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. May 05
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :
 

LØBE I GANG – KONFERENCE


For kommende kvindelige iværksættere.


Torsdag den 19. maj kl. 9 – 16 i Vordingborg.


 


For flere og flere er det at blive iværksætter en spændende drøm.
Danmark mangler iværksættere, skriver de i aviserne.


At være selvstændig, selv at kunne bestemme hvad man vil lave på hvilken tid af døgnet (eller hele døgnet!!) er rigtig tillokkende, er vi flere og flere, der synes.


 


Nogle hopper bare ud i det, måske lykkes det, måske ikke.


Andre spørger sig for først og undersøger muligheder, rammer, økonomi osv.


For nogle år siden kom den daværende Erhvervsfremme Styrelse med flere undersøgelser, der viste, at kvinder, der vil iværksætte, har brug for mere rådgivning både før, under og efter opstart på en virksomhed, for at det lykkes. Og at der alt i alt er to mænd for hver en kvinde, der bliver iværksætter.


 


Det fik i hvert fald mig til at beslutte mig for at gøre noget for, at flere kvinder tør kaste sig ud i en livsform, som jeg selv synes, er helt fantastisk. Faktisk synes jeg, det er det største ”paradigmeskift”, der er sket i mit liv overhovedet, og jeg har ellers prøvet en del forskellige.


Som gammel feminist er det meget nærliggende straks at tænke i at lave et projekt ud af ideen, så der kunne komme noget god, gratis rådgivning til nogle af alle de kvinder, der går og leger med tanken, men ikke tør helt af sig selv.


 


Og så begyndte jeg at udvikle en projektidé, finde en samarbejdspartner, som blev Handelsskolen Sjælland Syd, og nu er det lige før, dørene åbnes på det rytmiske spillested STARS i Vordingborg for en konference, der skal være startskud på projektet.


Den 19. maj har vi inviteret nogle inspirerende kvinder til at komme og tale om, hvordan de gjorde, da de valgte at starte egen forretning. Navne som Isabella Smith, Michelle Hviid, Charlotte Wiegand, Abelone Glahn.


 


Dagen skulle gerne blive et pust i nakken på dem, der står på spring. Og derefter får de et godt tilbud om et langvarigt kursus, opbygning af et netværk, en coach- og mentorordning – altså en hel pakke, der kan hjælpe i gang.


 


Og er der så nogen grund til at bruge EU-kroner på den slags? Vil en ægte iværksætter ikke altid komme i gang alligevel? Er det ikke lige det, der skal afgøre, om man overhovedet er i stand til sætte noget nyt i gang?


Det kunne være smaddergodt at høre netværkets synspunkter og erfaringer omkring det spørgsmål?


 


Konferencen og projektet henvender sig kun til kvinder fra Storstrøms Amt, hvor Socialfonden har bevilget pengene, men ideen kan vi jo alle diskutere. Og Birgitte Leidecker fra Handelsskolens afdeling i Næstved og undertegnede fra konsulentfirmaet Blum & Frastein i Vordingborg, som skal arbejde videre med projektideen, hører meget gerne nogle indlæg fra jer.


Tilmelding til konferencen sker på www.kisa-projekt.dk


 


Susi Frastein

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)