> Fordi jeg kan se sammenhænge gør mig jo ikke mere klog
Klogskab og logisk intelligens har ikke rigtig noget med hinanden at gøre, efter min mening :)
Hvis man er logisk intelligent, eller intelligent på et af de andre mange områder, som videnskabsfolk indenfor det felt faktisk arbejder med, kan man godt være hurtigere eller bedre til at lære nye ting end andre - og hvis man så gør det, måske blive rigtig klog en dag. Men hvis man "bare" er intelligent, og så i øvrigt skide doven bliver man ikke ret klog. Så kan man sidde i hjørnet med al sin intelligens og manglende viden og ralle

Intelligensprøver som ovenstående synes jeg ikke er så brugbare, da de meget ensporet arbejder med kun en form for intelligens og i øvrigt er ekstremt kultur-fastlåste. Jeg husker f.eks. en man jeg engang kendte der havde arbejdet en del i Afrika. Han sagde at de altid fik enorm lave intelligens-test scores ude omkring i landsbyerne. Det var egentligt ikke fordi de var specielt dumme, men testen er jo stærkt fokuseret på at nå så meget som muligt på en afgrænset tid. Tid er ikke det samme i en lille afrikansk landsby som det er i en moderne vestlig storby. Han fortalte f.eks. at han havde taget sådanne nogle prøver en dag og så kom der pludselig nogle elefanter eller sådan noget forbi ude på pladsen og så løb de allesammen derud 10-15 minutter og kiggede lidt. Da de kom tilbage havde de naturligvis ikke så meget tid tilbage og derfor fik de heller ikke løst så mange opgaver og dermed viste testen at de ikke var så intelligente.
Nu er den lille afrikanske landsby naturligvis et ekstremt eksempel, men selv indenfor hvores egne grænser og kultur er der stor forskel på folk og deres evne til at fokusere på en sådan test. Det er lidt ligesom med eksamener - nogle er gode til det og får derfor højere karakterer end de måske strengt taget skulle have - mens andre er dårlige til det og kommer ud med dårligere karakterer end de fortjener.
Jeg er nok mest til Gummi Tarzan filosofien: Vi er alle sammen rigtig gode til et eller andet - vi skal bare finde ud af hvad det er! :)