Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad vil en freelancer have

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Silkeborg
Tilmeldt 14. Mar 07
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 19:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med Jer

 

Som nogle der følger med i freelance match tråsene måske ved arbejder jeg med formidling af IT-Freelancere med alle mulige forskellige skills lige fra projektlederskills til programeringsskills (er der nogen der er interesseret så kontakt mig...)

Mit spørgsmål her går på: Hvis man skulle lave en "fordelsordning" for de freelancere der ønsker at være tilknytter os (www.nyberggroup.com) hvilke fordele vil man så være interesseret i??, Revisorhjælp, socialtsamvær......??

 

Kom frisk på bud så vi kan få lavet en attraktiv pakke til vores konsulenter. 

René C. Larsen tlf.: 211 411 61 www.CoWork.dk KLIK her for CV

 

Fra Flensburg
Tilmeldt 23. Sep 07
Indlæg ialt: 574
Fra  SunTzuGames Skrevet kl. 00:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rene,

Jeg har selv arbejdet som freelancer, og hopper gerne på vognen fra tid til anden hvis mulighederne er der :)
og min umiddelbare overbevisning går på revisorhjælp.. da man som freelancer oftest ønsker at lave det man er god til, og regnskab for det mest bare er en byrde der skal overstås.

Venlig hilsen Emil Larsen
Vild med brætspil? - Sun Tzu Games

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 01:05
Hvor mange stjerner giver du? :

En freelancer er jo som Emil er inde på, en lille virksomhed, så alt det praktisk med skat, moms, årsregnskab, selvangivelse vil for nogen sikkert være et hit at få hjælp til.

Adgang til en billig forsikring / sundhedsordning kunne sikkert også være et hit nu om dage, hvis det er muligt at forhandle en aftale hjem med noget rabat til de freelancere man har i stalden.

Og så ellers 100% styr på afregning med freelanceren, overholdelse af alle tidsfrister osv.

Gennemsigtighed i prissætningen og aflønningen, tryghed. 

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra 9500 Hobro
Tilmeldt 29. Sep 07
Indlæg ialt: 237
Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rene,

 

Nu er jeg selv freelance konsulent og vil sige at en startpakke med information omkring følgende:

Opret virksomhed (hvilken form, hvad er fordele/ulemper)

Formular til oprettelse af virksomhed (til S&E/Skat ell. info ang. webreg)

A-Kasse (og kan det betale sige for iværksættere)

Forsikringer (både BAC/sygedagpenge, ansvar- produktansvarsforsikringer)

Moms (perioder, hvordan virker det, tastselv og hvordan forgår indbetalingen)

Revisor (skaf en)

 

så er man godt igang. En folder der indeholder en stor del af ovenstående vil være en go' hjælp til at komme igang med

og så lidt support når man finder spørgsmål. 

 

Jeg har til tider brugt et konsulentbureau og kan sige at det er en RIGTIGT go' ide at give lidt "mundgodt" til konsulenterne som de tager med ud til slutkunden. Det er utroligt som en skål slik ell. lign på hjørnet af ens bord kan hjælpe med til at falde hurtigt til specielt de første par uge hvor man lige skal lære virksomhedskulturen at kende det sted man nu er havnet og skal lære nye folk at kende. Og så selvfølgeligt noget ERFA/samvær med andre konsulenter i samme bureau. Jeg kender enkelte steder hvor de lige frem er taget på ferie (vinterferie til Finland og køre på snescootere) i en forlænget weekend..

 

Men jeg kunne da godt være interesseret i at høre hvad I har at tilbyde, trods jeg er fuldt booket indtil midt næste år.

 

Mvh / Lars Borup Jensen

IT-Arbejde.dk 

 

it-arbejde.dk - specialister i middleware og server-side softwareudvikling, J2EE konsulent og Django.

 

Fra Trelleborg, Sverige
Tilmeldt 6. Nov 07
Indlæg ialt: 594
Fra  Catapult Skrevet kl. 12:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har arbejdet som freelance webdesigner og underviser igennem mange år og det som jeg typisk har haft problemer med, er lønudbetalinger til tiden. Herudover vil jeg sige at information om hvad der sker i firmaet og fast tilgang til opgaver er det man ofte sætter pris på. Hvis man ved at man kan regne med at man med jævne mellemrum får opgaver er man altid gladere for firmaet.

Fra Roskilde
Tilmeldt 11. Aug 07
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Næsten alle freelancebyroer er kun fokuseret på fuldtidsopgaver, 6-8 måneder, og det er tit svært når man også har diverse løbende opgaver. Hvis I kunne tilbyde opgaver, hvor man kunne indgå 20, 25 eller 30 timer, ville det VIRKELIG være et plus ! Og det samme gælder kortere opgaver - 1 eller 2 måneder - det er der også mange byroer som ikke gider røre ved.

For som jesperFG også er inde på, alfa og omega er om man får opgaver, det andet - bonuspakker osv. - er klart sekundært. 

Jeg synes også det ville være dejligt hvis freelancebyroet IKKE slog en masse opgaver op som forlængst var besat ... Jeg ringer jævnligt på opgaver, som jeg har set på byroets hjemmeside, og så får jeg at vide at den allerede er afsat - irriterende ! Og 3 uger efter kan jeg se at den stadig står der ....

vh, Jan Freelance Systemudvikler og har prøvet at være iværksætter - med godt resultat. På udkig efter nye opgaver !
Fra Viborg
Tilmeldt 6. Nov 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej. Jeg har haft mit firma i et par år som bibeskæftigelse, men pr 01.01.2008 starter jeg som 100% freelance grafiker. Det som jeg vil kunne tilbyde er en Startpakke til nystartede firmaer i form af en brevlinie og en hjemmeside. Se mere her: http://www.jeppe-k.dk/startpakke.html Håber dette er noget du, eller andre, kan bruge. Ring evt, hvis du har nogle spørgsmål ;o) Mvh Jeppe
Fra Århus
Tilmeldt 1. Oct 07
Indlæg ialt: 90
Skrevet kl. 22:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej René

Jeg tror det er meget individuelt hvad man kunne "lokkes" med, men generelt er jeg enig med Emil - regnskab er ikke hot, men det kan være noget man kan komme alvorligt galt afsted med, hvis tingene ikke er i orden, så hjælp, vejledning mm, specielt omkring årsregnskabet og selvangivelsen ville for mit vedkommene være et rigtig godt incitament. 

Du kan måske arbejde på at forhandle nogle gode tilbud hjem på eksempelvis

  • Produkt- og ansvarforsikring
  • Software licens/subscriptions
  • Pension/dækninger - god standard pakke, med tilvalgs muligheder

Det behøver jo ikke koste dig noget.

Nielsen nævner også noget omkring nogle områder som der ikke er meget fokus på. Det er deltidsopgaverne og de korte opgaver. Men jeg syntes også der mangler fokus på opgaver hvor fleksibiliteten er lidt større, i forhold til arbejdstid og evt. også arbejdssted - hvilket vil være et incitament for mig, da jeg har små børn. Men det er måske et brud på freelance begrebet som sådan.

Hmm, hvordan definere man egentlig en freelancer!? I min definition er det en person der sidder hos kunden, evt formidlet af 3. part, og løser én opgave til en fast timepris, i en fast periode. 

Det var alt herfra.

René Lund Espensen, AROS IT partner
Aros IT er et konsulent- og softwareudviklingshus.

Fra Roskilde
Tilmeldt 11. Aug 07
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 10:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror nu nok, jeg ville anlægge en væsentlig bredere definition af hvad en freelancer er, end René Lund gør - snarere "En freelancer er en der løser opgaver hos forskellige kunder, uden at være fastansat".

Jeg synes f.eks. ikke det er nødvendigt at man sidder hos kunden, jeg har da løst adskillige opgaver hvor jeg skriver koden hjemmefra, og kun er hos kunden et par gange i forløbet. Jeg synes heller ikke det behøver være til en fast timepris, det er også almindeligt at man løser en bestemt opgave til et bestemt beløb. Endvidere er der også freelancere, der har et fast tilknytningsforhold til en bestemt kunde hvor de måske endda er ansat f.eks. 15 timer om ugen, og så arbejder de på regning for andre kunder ved siden af.

Derfor kan jeg heller ikke se, at opgaver med større fleksibilitet som du skriver, er "et brud på freelance-begrebet som sådan".

Al respekt for de freelancere som arbejder 2 måneder på fuldtid på et projekt, så 6 måneder på et andet, så 7 uger på et tredje osv., men det er bestemt ikke den eneste måde det kan fungere på. Men her vil jeg gentage, at næsten alle vikarbyroer fokuserer ensidigt på netop den type freelancere, og det er faktisk en forretningside hvis nogen ville etablere et bredere fokuseret vikarbyro ! Jeg ved godt at der findes flere hjemmesider, som har det sigte, men mig bekendt er der ingen som har bemanding bagved, altså der er ingen aktiv 3. part.

Hvad med trådstarter, hvad siger du til de forskellige indlæg ?

vh, Jan Freelance Systemudvikler og har prøvet at være iværksætter - med godt resultat. På udkig efter nye opgaver !
Fra Silkeborg
Tilmeldt 14. Mar 07
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen jeg sidder jo bare og "suger til mig" ;o)

Mht. definition af freelancer arbejder jeg efter at "det er en person der arbejder for flere forskellige kunder og fakrurerer dem, enten direkte eller gennem trediemand". Om det er fuld-tid, deltid el. lign. er for mig at se ligemeget.

 

Mht. det med deltidsopgaver er der jo noget om snakken, men jeg tror det har noget at gøre med hvilket segment man befinder sig i. De fleste af de freelancere vi arbejder med har relativt høje indtjeningskrav, hvilket gør at de foretrækker fuldtidsopgaver. Der er også den praktiske detalje at det kan være sværere at få kabalen til at gå op hvis man har flere opgaver på samme tid. Men vi oplever da at der er flere som har nogle faste kunder som eks. booker sig ind 2 dage om ugen.

 

Mvh

René 

René C. Larsen tlf.: 211 411 61 www.CoWork.dk KLIK her for CV

 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)