Som privatperson må man indfører varer købt uden for EU for ca dkr 1500 ialt (du kan få det nøjagtige beløb hos SKAT) uden at skulle angive noget til told - dette gælder forretningsfolk, såvel som turister.
Ønsker du at indfører vareprøver officielt til din virksomhed, så skal disse naturligvis angives til Told og til det formål skal du kunne bevise at det vitterligt drejer sig om vareprøver - eksempelvis med en faktura/pro-forma faktura som angiver 'Samples - No commercial value'
Det er en udbredt misforståelse at en virksomhed skal være importørregistreret for at kunne importere varer fra lande udenfor EU. En hvilken som helst person eller virksomhed kan naturligvis indkøbe og efterfølgende importere varer fra ikke EU lande (og lande indenfor EU også), men er man eller ens virksomhed ikke importørregistreret hos myndighederne i DK, så skal der betales told og øvrige afgifter kontant til SKAT.
Uanset status for din virksomhed, så skal der altid udstedes en toldangivelse overfor SKAT.
Ønsker du at klarere dine vareprøver ved ankomst til DK, så skal du nok blot stille dig i den rigtige kø ude i lufthavnen :-) jeg kender dog ikke den praktiske procedure herfra, idet de fleste danske virksomheder jo, som oftest, modtager deres vareprøver per post, kurér eller via en speditør. Du skal helt sikkert stadig kunne dokumentere at det er vareprøver.
Skal du importere så bliv importørregistreret - det er meget nemmere i længden, lad en professionel speditør stå for dine fortoldninger selvom det koster et ekspeditionsgebyr og husk at sikre dig forsikring af dine varer under transporten.
Mvh