Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

3 spørgsmål om "for få fradrag", skat ved lukning af virksomhed og perioder uden indtægter

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Dec 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 01:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Goddag amino, jeg er en iværksætter som har et par spørgsmål, som angår en anden virksomhed jeg overvejer, som (i meget grove træk) går på at jeg har en ide til et legetøj. Så jeg vil: Starte en virksomhed – få legetøjet designet – forsøge at lave en licensaftale (samarbejdsaftale, eller lignende) – og så lukke virksomheden og derefter bare selv få en lille check eller lignende i ny og næ for arbejdet.

Jeg regner med at jeg intet eller meget lidt tjener de første år – og jeg har sat mig ind i reglerne mht. hobbyvirksomheder. Nogle spørgsmål har jeg dog, mht. SKAT.

 

1: Er der noget med at man kan have ”for lille aktivitet” til at få fradrag i en virksomhed – og hvis så: Hvor ligger grænsen?

Jeg har læst en del tråde her på amino (og andetsteds), hvilket er grunden til at jeg har nogle få spørgsmål, og ikke 22.

I en af dem

http://www.amino.dk/forums/t/189954.aspx

er der en person, som vil åbne og lukke en virksomhed, alene for at indhente et tilbud.

Der blev så kommenteret, af en af de faste postere på Amino lader det til, at ”skat nok vil finde aktiviteten for lille til fradrag i anden personlig indkomst”.

Nu kommer min egen virksomhed til at have meget få omkostninger og indtægter – så jeg vil da lige høre: Er der en grænse på at man skal have 5 fradrag eller for 50000 i fradrag eller lignende før man kan få fradrag? Det bliver startet op for opsparede penge, så det er ikke ligefrem noget der vil være afgørende – jeg er mere nervøs for at skrive noget på skattebilletten uden at jeg har grundlag for det, hvilket skattevæsnet (og retsvæsnet ??) måske ikke ser så pænt på.

 

2: Min plan er som sagt at starte min virksomhed – lave, pitche og licensere legetøjet – og så lukke virksomheden.

Det vil altså sige, at der i virksomheden (enkeltmandsvirksomheden) er noget intellektuel ejendom (copyright eller lignende) når jeg lukker den.

Når man lukker en virksomhed så sælger man, mig bekendt, alt indholdet til sig selv.

Når jeg så skal, ”udbetale” det til mig selv – hvilken pris skal jeg så tage for den intellektuelle ejendom? Prisen jeg har brugt på at udvikle det?? Skal jeg ”antage” en fremtidig værdi eller noget i den stil? Eller er en enkeltmandsvirksomhed (der er noget med det er ens egen økonomi det kører ud fra) sådan, at det allerede er ”ens egen ting” – så man ikke er nød til at gøre noget ud over at lukke og så var det det??

                                                                   

3: Kan jeg få problemer hvis der ikke kommer penge ind i starten???

Jeg har overvejet om man kan lave en aftale med ens samarbejdspartner, så jeg ikke får nogle penge de første – lad os sige – 3 år, når jeg endelig laver en aftale med en-eller-anden. Det vil gøre mit produkt mere attraktivt end andres (andre legetøjs-skabere) når jeg pitcher det for legetøjsfirmaet (penetration price strategi – fungerer måske også her). Dette er fordi jeg allerede har et fast arbejde – så jeg ser ikke nogen nødvendighed i at hive en masse penge ud lige nu, men vil hellere give mit produkt en større overlevelse-chance.

Mit problem er: Hvordan kommer det ikke til at se ud, fra SKATs synsvinkel. Fradrag (om end meget få og små) og ingen indtægter (i en periode). Jeg regner med at jeg skal dokumentere alting godt og grundigt – men er der andre råd/lignende nogen kender til, som jeg kan bruge i den situation???

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46693
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er ikke en facitliste. Grundforudsætningen for evt fradrag for underskud er, at man driver virksomheden med det klare formål at få overskud OG -

Udgifter til udvikling er der ikke nødvendigvis fradag for hvis ikke de fører til indtægter

Ingen facitliste desværre. Hvorfor vil du ha virksomhed til det her. Du kan da bare gøre det som person det hele, når du ved du måske de første 3 år slet ikke kommer i nærheden af en omsætning på 50.000 kr over rn 3 årig periode. Ellers overvej PMV SOM LINK 

Værdien af goodwill (fremtidig potentiale og aftaler) vil du blive beskattet af i alle fald personligt - med mindre du driver det hele i selskabsform - så så har lidt andre omkostninger - se forskelle her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/04/personlig-virksomhed-is-eller-starte-i.html I selskab beskattes du dog naturligvis stadigt af indtægten og af den pris du kan få for anparter e.l. ved lukning

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)