Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skat af penge, når jeg køber af mig selv

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Brønshøj
Tilmeldt 14. Dec 07
Indlæg ialt: 10
Fra  Peter Lippert Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen
Jeg har min lille 1 år gamle webshop, hvor jeg sælger forskelligt udstyr til både og kajakker. Det går stille og roligt, men der sker lidt hele tiden og jeg har en lille omsætning. For ca 4 år siden købte jeg til mig selv - helt privat selvfølgelig - en kajak, men det seneste års tid - altså mens jeg har haft min forretning har jeg ikke brugt kajakken til andet end salgsrelateret aktivitet. DERFOR tænker jeg at sælge den ind i virksomheden.

Jeg har netop ydet serviceydelser for ca 15.000 i virksomheden og har derfor et lille overskud. Det er disse penge jeg tænker at bruge. Men hvordan gør jeg det korrekt?

Her er mit scenarie:

Markedspris er ca. 13.000 for kajakken og jeg forestiller mig, at jeg bare overfører fra firmakonto til min private konto og så skal jeg ikke betale skat af pengene (som hvis det var en almindelig b-indkomst) , da det jo er et salg, der ligeså godt kunne have fundet sted over dba.dk.

Kajakken vil jeg bogføre så den kan straksafskrives og så får jeg vel ca halvdelen retur i skat.

Men kan det virkelig passe at: 1. ikke betaler skat af de 13.000 og 2. får ca 6.500 tilbage i skat, så jeg reelt 'får' 19.500 ud af kajakken?

JEG ER IKKE INTERESSERET I AT SNYDE, men som så mange skriver, er jeg heller ikke interesseret i at snyde mug selv. Men helt ærligt, så synes jeg det virker lidt mærkeligt, det jeg har skitseret herover.

Håber at høre fra nogen af jer :)

/Peter

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46611
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det kan som sådan passe - omend dine tal ikke helt holder vand. Du kan sælge den til markedspris til din virksomhed - for 13000 og her er det vigtigt du kan dokumentere, at det ER markedspris via andre annoncer - for sælger du for dyrt, kan skat komme efter dig. Jeg synes markedspris 13.000 er højt for en kajak til 15.000 kr (og jeg ror)  Det er også en selvfølge, at din virksomhed beskæftiger sig med noget der indeholder kajaksalg eller brug af den i rent virksomhedssammenhæng - ellers holder den jo slet ikke - men den virker på plads her hos dig.

Nu har du jo betalt skat af de 15000 du oprindeligt købte den for, så den skat er betalt - og du får jo kun 13.000 retur så du har betalt skat af forskellen 

Din virksomhed har de 13.000 som udgift og det udløser de der små 6.000 mindre skat af dit overskud. Dog har virksomheden jo så nu en kajak der meget gerne skal sælges. Det kan så være det først sker næste pr, men så udløser salget jo en indtægt, og den indtægt får virksomheden jo lov at betale skat af.

Det skal så også lige med at hvis det er 13.000 skal den aktiveres og skatteafskrives med 25% per år - straksafskrivnings grænsen er til din behagelige orientering 12.600 men i alle fald - pas på - ikke for høj pris ved indforsælgningen, for det er der skat kan komme efter dig, fordi du jo sparer skat jo højere pris du sælger den til - og det er skat MEGET opmærksomme på - alt andet er OK

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Brønshøj
Tilmeldt 14. Dec 07
Indlæg ialt: 10
Fra  Peter Lippert Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Alright - så langt så godt. Tusind tak for svaret :)

Jeg var nok ikke helt klar i første omgang. De 15.000 er ikke hvad jeg har købt kajakken for i sin tid. Det er penge jeg får ind i løbet af den næste uge, for et stykke arbejde jeg har udført. Men det er de 15.000 jeg forestiller mig, skal bruges til at købe kajakken ind i virksomheden. Markedsprisen satte jeg til 13.000 i eksemplet. Det er ikke helt ved siden af, men det kan godt være, at det kun er 12 eller 11.000. Kajakken har jeg det sidste år brugt udelukkende i virksomheden (når jeg endelig har tid til at ro, er det altid arrangeret, så jeg kan promovere mine varer og jeg har altid et lille lager i bilen, så der kan være kontakt afregning :) Derfor tænker jeg at jeg godt kan retfærdiggøre, at jeg køber den ind i virksomheden. Men den skal sådan set ikke sælges igen...

I forhold til markedsprisen, lyder det lidt som om, at det giver mening at sætte den tilpas lavt. Både for ikke at nogen tror man bevidst snyder og når man samtidig trækker den fra i skat, ender prisen alligevel højere (ca 6.000 i førnævnte eksempel :)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)