Kære Amino'er, Jeg åbnede min nye webshop eCykelhjelm.dk for 1-2 uger siden, og indtil nu viser statistikken, at kun halvdelen af min trafik kommer fra "desktop", mens den anden halvdel er nogenlunde ligeligt fordel på "mobile" og "tablet". Derfor har jeg selvfølgelig kigget min shop igennem på både mobil og tablet, men én ting er jo hvordan den ser ud på en iPhone 6 og en iPad Mini som jeg har adgang til - noget helt andet er hvordan den ser ud på alverdens andre enheder. Kan jeg få dig til at bruge 3 minutter på at surfe rundt på min webshop, og så melde tilbage med hvilke problemer du støder på, og evt. hvad der bør optimeres? Jeg kvitterer med at hjælpe dig med et konkret problem som du står med lige nu i din forretning. På forhånd mange tak, og fortsat god aften derude! De bedste hilsner Tobias Ehlig |
Hej Tobias
Har lige klikket lidt rundt på din side med Iphone6. Umiddelbart ser det helt fint ud :)
Ville dog ønske at det var lidt nemmere at se alle dine produkter. Blev helt øm i fingeren af at scrolle ned igennem alle produkterne.
God vind
Mvh Lasse