Som det er familierådgivningen (i Helsingør Kommune) bekendt har jeg og mine to døtre under en eller anden form indenfor de sidste 15 måneder mødt væsentlige problemer, det har krævet støtte fra myndighederne for at løse. Det drejer sig om følgende: Tab af erhverv - Tab af bolig - Livstruende sygdom - Løbende: En økonomi under pres. Børnenes far har desværre heller ikke i denne situation evnet at støtte pigerne. men har derimod forvoldt endnu mere skade end gavn. Med blandt andet den handling, at frem for at respondere og reagere på henvendelser fra mig, har han kontaktet formanden for social og unge forvaltningen, altså en politisk valgt person og fortalt denne at børnenes mor var indlagt og at børnene skulle flytte til Roskilde hvor han bor Hvorefter politikeren Ib Kirkegaard ringede til skoleinspektøren Jarl på Borupgårdskolen og fortalte at pigernes mor var dødende og at børnene derfor skulle forflyttes/tvangsfjernes ET FULD OG HELT LOVBRUD Sagen var i byretten november 2006 og Viseskoleinspektøren undskyldte deres del af fejlen der havde fundet sted Jeg kan lige skyde ind at jeg forsat venter på at modtage en skriftlig redegørelse fra Ib Kirkegaard der skal redegøre for hvordan det overhovedet kunne ske. Så måske fejlen er forsøgt gemt væk under det berømte gulvtæppe? Eller er den katastrofale fejl årsag til at forvaltningen nu er i gang med at planlægge at tvangsfjerne mine to teenager piger på hhv. 12½ og 15 år? Ret skræmmende at det reelt kan ske, idet det er muligt for en sagsbehandler at konkluderer og fremstille to børn og deres mor i et forringet forvrænget og helt andet lys end virkeligheden Organisationen Kræftens Bekæmpelse kender til sagen De kan beklageliges intet direkte stille op for mig men vil se om de kan fremtvinge en lovændring således at andre enlige med børn der får/har kræft og derfor havner på sygedagpenge eller kontanthjælp FÅR samme muligheder og rettigheder som det er tilfældet hvis det er barnet der er sygt Ministeren Lars Løkke er ligeledes blevet kontaktet og han har i et brev gjort mig bekendt med at jeg i min situation generelt har ret til: ”Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, en aflastningsordning eller andet” Endvidere skriver han at det er kommunen der skal vurdere hvad jeg har behov for (man kan undre sig over at brevet han modtog 4 juni først blev besvaret 5 oktober) Men uanset hvad har jeg indtil dags dato har søgt af hjemmehjælp og praktisk hjælp til indflytning i ny bolig har jeg fået afslag fra kommunen Jeg har indtil nu snakket og rådført mig med fagfolk: psykologer og speciel lærer der har erfaring med tvangsfjernelser Det virker som om at det på forhånd er besluttet hvad der skal ske. Jeg kan stille spørgsmålene: Er det i orden at misbruge sin magt og indflydelse? Er det i orden at jeg bliver vurderet uegnet som mor og beskrives og fremstilles som direkte farlig for egne børn måske ”KUN” fordi jeg helt konkret efter strålebehandling og kemoterapi har fået pink/orange hår og mangler tænder munden? Og hvad kan jeg gøre? Hvem kan jeg henvende mig til? Hvilken myndighed eller myndighedsperson? Sagen er for omfattende for den gratis juridiske retshjælp og advokaterne i lokalområdet afviser mig Har du magt og evner eller kender du en der har? Den lille mor i nød. |
HVilken medieperson/mediestation ? HVEm ?