Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Reklamationsret som grossist

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 3. Jan 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 14:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej folkens,

Jeg står foran at åbne en webshop. I den forbindelse er jeg ved at indgå grossistaftaler med en række importører/producenter. Jeg mener at vide, at købeloven stiller forbrugeren i B2C-handler stærkere, end jeg som virksomhed står i B2B-handler. I værste fald kan det betyde, at jeg kan komme til at stå med ansvaret for reklamationer.
 
På den anden side har jeg ladet mig fortælle, at den nye købelov giver producenten eller importøren det fulde ansvar i forbindelse med reklamationer. Det lyder jo i mine ører også mere fair, at jeg som grossist ikke skal straffes.
 
Er der venligst nogen derude, der kan be- og afkræfte ovenstående, og give mig et lynkurs i, hvordan købeloven behandler mig som grossist?
 
På forhånd tak.
/Kristoffer Okkels
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Kristoffer,

Det er helt rigtigt, at den danske købelov i forholdet mellem en forbruger og en erhvervsdrivende indeholder nogle regler, der kun kan fraviges til gunst for forbrugeren. Dvs. du må f.eks. ikke forkorte de 2 års reklamationsperiode, men du må gerne forlænge perioden til f.eks. 5 år.
 
Reglerne i købeloven i forholdet mellem to erhvervsdrivende gælder kun, hvis I ikke har aftalt andet - og det vil man ofte have. Dvs. i den relation er der (næsten) fuld aftalefrihed, og I kan sagtens aftale, at du f.eks. "kun" har 12 mdr''s reklamationsadgang (mens dine kunder/forbrugere jo stadig har 2 års reklamationsadgang over for dig).
 
Derfor kan man let som sælger havne i den situation, at kunderne/forbrugerne har nogle krav overfor dig, som du ikke (nødvendigvis) kan gøre gældende overfor din sælger.
 
Men sådan er det bare.
 
Hvis du vil undgå at stå i den situation, må du (forsøge at) fastholde overfor din sælger, at du skal have de samme krav som forbrugeren har overfor dig.
 
Vil sælgeren ikke acceptere det, må du købe dine varer et andet sted - eller leve med, at du risikerer at stå med problemet - dvs. denne risiko må du pulverisere ud på prisen på dine varer.

Tough luck, men sådan er det.
 
Mvh
 
Karsten
Fra Århus
Tilmeldt 3. Jan 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Karsten,

Tak for dit svar.
 
Lad mig lige få det helt på det rene. Hvis der i min grossistaftale med leverandøren ikke bliver specificeret andet, så har jeg automatisk 2 års reklamationsret selvom handlen er foregået mellem to erhvervsdrivende?
 
Eller er sagen sådan, at jeg decideret skal have det nedskrevet i kontrakten, at jeg har samme rettigheder over for ham, som slutkøberen har over for mig?
 
På forhånd tak for hjælpen.
 
Med venlig hilsen,
Kristoffer Okkels
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja.

Og Ja.
 
Du har - med mindre andet aftales - to års reklamationsret (hvis din sælger er bosat i DK).
 
Ja, da der er forskel på de rettigheder man har som forbruger og dem man "har" som erhvervsdrivende, SKAL du udtrykkeligt aftale, at du skal have de samme rettigheder overfor din leverandør, som dine slutkunder har overfor dig. Og sørg for at sikre dig, at din leverandør og dig er på bølgelængde med/enige om, hvad du er forpligtet til overfor dine slutkunder/forbrugere, så der ikke opstår uenighed om det.
 
Mhv
 
Karsten
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)