|
Det er egentlig pudsigt at der sjældent er nogen som sætter spørgsmålstegn ved e-pusher eller andre ting som »eksperterne« siger :·) Efter et par års erfaring med vores netbutik kan jeg i hvert fald fjerne flere kapitler som ikke passer ind hos os i hvert fald. Eksempelvis at det er et hit at tilbyde levering til erhvervsadresse... det gør vi - og det er kun omkring 7% som bruger det - til trods for at prisforskellen er 16 kr. Derudover er man ikke dødsdømt ved at sende nyhedsbreve ud i weekenden. Vores salg er bedst i hverdagene - men det ekstra antal ordrer et nyhedsbrev giver er det samme om det sendes ud tirsdag eller søndag. Sådan tror jeg også det er med login. Der er fordele og ulemper ved alle ting alt efter branche. Login kan også være med til at skabe et samhørighedsforhold hvor folk føler at de er »medlem« af noget. Man gider nok ikke være medlem af et søm/skruer firma - men måske man gerne vil være medlem og lidt mere VIP der hvor man shopper designervarer... Jeg tror generelt at man har tilbøjelighed til at se på at hele nethandelen er ens og at der gælder de samme »grundregler« for alle. Sådan vil jeg jo absolut ikke sige det er. Derfor skal man jo huske at bruge sin mavefornemmelse også - og ikke bare tage andres ord for gode varer :·)
Mange hilsener Helle |
Jeg tror det er et spørgsmål om personlig holdning til logins. Nogle er lige glade, andre synes det er fint med login, så man kan se sin ordrehistorik, men personligt hader jeg logins. Når jeg handler på nettet, betaler jeg endda gerne lidt ekstra for at undgå login.
Hvis man endelig skal kræve login før kunden kan handle, så lig oprettelsen det som det sidste step i købsprocessen. Og gør det så nemt for kunden, som muligt. Dvs. at man IKKE først skal oprette sig og bagefter logge ind - før man kan afslutte sin ordre.
I mit firma www.menscare.dk, har vi fjernet login kravet, men tilbyder til gengæld at brugeren kan hente sine informationer (adresse osv), blot ved at indtaste sin e-mail adresse. På den måde undgår faste kunder at skulle indtaste de mange informationer hver gang de handler. Ordrehistorikken/status på ordre kan desuden tilgåes, hvis kunden indtaster ordrenr samt e-mail adresse. Denne løsning mener jeg er den mest optimale i købsprocessen.
Thue Nielsen
www.MensCare.dk - Danmarks første butik kun for mænd!
Bliv gratis medlem