Hejsa.. Jeg arbejder som lydtekniker, og har i sammenhæng med det oprettet en enkeltmands virksomhed. Jeg syntes selv jeg har godt styr på min bogføring osv. men jeg er i tvivl om hvad jeg kan gøre med de udgifter jeg har når jeg rejser rundt med bands. Jeg får en hyre som er et fast beløb pr. koncert vi afvikler. og bandet betaler hotel og fly billetter. Efter et par ugers tur kan jeg så komme hjem og have brugt 3-4000 kr. på div. snacks på tanks stationer , kaffe osv. Vi får aftensmad på det sted vi nu spiller om aftenen, og for det meste er der jo morgenmad på hotellet. Men alt andet der kunne komme igennem sådan en dag med lange rejser og køreture, betaler jeg af egen lomme. Kan jeg på nogen måde skrive de ting ind som en udgift i mit firma ? og hvad skal de bogføres under ? Jeg har også en gigantisk stak tog-billetter liggende som er betalt af egen lomme.. Håber der er nogen der kan give et svar :) |
En simpel google-søgning bringer mig til Skats hjemmeside http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2064206&vId=0
Hvor man under punktet "Selvstændigt erhvervsdrivende" kan læse følgende: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende, kan du ikke få skattefri rejsegodtgørelse. Du kan i stedet trække rejseudgifter fra i det omfang, at du har været på en erhvervsmæssig rejse. Betingelserne for at være på rejse er de samme for selvstændigt erhvervsdrivende som for lønmodtagere.
Du kan enten fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejse, eller du kan vælge uden dokumentation at fratrække rejseudgifter med de standardsatser, der gælder for lønmodtagere i de samme erhverv og på de samme betingelser.
Vælger du at fradrage efter standardsatserne, kan du årligt højest trække 25.500 kr. i 2014 (25.000 kr. i 2013). Du kan dog, efter de 25.500 kr. i 2014 (25.000 kr. i 2013) er nået, gå over til at fratrække faktisk dokumenterede udgifter.
Uanset om du tager fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter, eller for udokumenterede udgifter med standardsatserne, kan du tage fradraget i den personlige indkomst."