Hejsa! Jeg er spritny i dette forum, men jeg har fået en idé som jeg simpelthen ikke kan slippe igen. Den må afprøves. Eftersom jeg er så grøn, så har jeg brug for starthjælp. Min idé bygger på produktion af børnetøj (skolebørnsstørrelser). Jeg har et ønske om at få lavet nogle styles (måske 3-4 forskellige bukser og 4-5 forskellige bluser til en start). Materialevalget (jeg forestiller mig bomuld og evt. modal) og kvaliteten er meget vigtigt. Jeg vil gerne have det lavet på en systue i Østeuropa eller lign. Asien er ikke umiddelbart interessant. Jeg forestiller mig at sy en prototype i hver enkelt style selv, og dermed at skulle have hjælp til graduering af størrelser. 1) Har du kendskab til nogle systuer, agenter eller lignende der kunne passe med ovenstående? 2) Har du gode råd omkring hvad man skal huske og hvad man skal undgå? 3) Er det en fordel at få en tekstilhåndværker i DK til at graduere størrelser på snitmønstrene? 4) Hvordan har du/I gjort mht. materialevalg? Det er som sagt et af de vigtigste punkter for mig, og jeg bliver nødt til at føle på stoffet, vaske det, tørre det osv. inden jeg lægger mig fast på et endeligt valg. Håber, I kan hjælpe.
Mvh Stine |
Produktion af tøj i Østeuropa?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)