Er der nogen, der kender til en professionel "købermægler" for større webudviklingsprojekter? Konkret et nyt website og nyt cms med integration af et ret omfattende eksisterende site, hvor en del skal føres med over. Jeg søger en uafhængig konsulent eller et bureau, der ikke selv vil sælge en løsning, men som kan hjælpe med at lave en dækkende kravspecifikation, at indhente tilbud, at sikre at de tilbud, vi får, er sammenlignelige, at prisen, vi ender med, er skarp og som kan følge arbejdsprocessen frem til det færdige resultat. Kort sagt en, der har stået i spidsen for en masse sådanne projekter og nu har gjort det til sin levevej at hjælpe andre sikkert igennem. Det vigtige for mig er, at der er tale om uafhængig rådgiver med kendskab til både design og programmering, og at det er en, der har gjort netop uafhængigheden til sit forretninsområde. Dem, der lever af at sælge løsningerne selv, vil selvfølgelig også gerne rådgive, men så er det vist også så som så med objektiviteten. |
Ny hjemmeside - købermægler?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)