De nye regler går ud på, at man kan foretage aktieombytning uden at indhente tilladelse. Man bliver imidlertid underlagt en række begrænsninger bl.a. i forhold til udbyttebetalinger. Det klart mest hensigtsmæssige er derfor at forsøge at opnå tilladelse. Hvis det ikke er muligt, er de nye regler et udemærket alternativ.
Som jeg forstår det er det et beløb svarende til overskuddet i det år aktieombytningen finder sted der max. kan udloddes i en periode på tre år. Forstår jeg det rigtigt?
Det er korrekt opfattet. For mig at se er det oplagt at bruge de nye regler og lave aktieombytning uden tilladelse hvis man eksempelvis er relativt nystartet og der alligevel ikke er praktisk mulighed for at udlodde mere end årets resultat. Eks. hvis man lige har lavet en skattefri virksomhedsomdannelse.
De nye regler indeholder faktisk også en fordel i forhold til en traditionel aktieombytning med tilladelse. Laver man det med tilladelse er man forpligtet til at bevare min. 51% i mindst 3 år og en evt. ny medanpartshaver kan kun komme ind ved nytegning. Laver man det uden tilladelse kan man derimod via nytegning lade en ny komme ind med mere end 49%, eks. 50%. Skat har godt nok mundtligt i den pilotgruppe jeg er med i, givet udtryk for at de mener at "3 års vilkåret" også er gældende her, men de har intet at have det i, i og med at der ikke er noget anmeldelsesvilkår.
Forskellen er nemlig at holdingselskabet ved en skattefri aktieombytning med tilladelse erhverver aktierne i datterselskabet til handelsværdi, hvorimod aktierne erhverves til indehaverens oprindelige anskaffelsessum ved en ombytning uden tilladelse.
Vi laver faktisk et kursus i de nye regler om skattefri aktieombytning, spaltning m.v. i næste måned, men den primære målgruppe er dog revisorer og advokater.