I dag har jeg siddet og lavet smykker af simili og gummi og min 20 årige datters respons var: "Dem kunne du have solgt ude på sex-messen". Jeg har også restaureret mit runde altanbord i dag og lagt mosaik i det og malet blomster på det i rigtig boheme stil. Min have er fuld af støbte fuglebade og håndmalede tudser af beton. Væggene på min førstesal er dekoreret med egne malerier i pop-art stil med citater. Mine børn har fede tasker lavet af gamle jeans. Mit TV står på en 50 år gammel restaureret børne-slagbænk. Osv osv.... I forstår nok hvad jeg mener.... Jeg kan ikke lade være med, at skabe noget med mine hænder og folks respons er altid: "Hold kæft hvor er det flot, hvordan finder du bare på den slags, du burde sælge det, tusind tak, det er den fedeste gave jeg nogensinde har fået" og ord i den dur. Problemet er bare, at jeg ikke aner HVORDAN jeg kommer til, at sælge det!!! Jeg forærer en masse væk og får også i ny og næ et par håndører for materialerne, men hvordan kommer jeg ud i den "rigtige" verden med tingene? Jeg upcycler, genbruger, re-designer, restaurerer og laver også ting fra bunden. Ikke indenfor én bestemt genre (f.eks kunstmaler), men indenfor alt jeg finder spændende. Hvordan i alverden kommer man i gang med også "at komme af med" tingene? Det skal nævnes, at jeg har et (nødvendigt) fuldtidsjob ved siden af og skaber ting med mine hænder, fordi jeg finder tilfredsstillelse i det. Håber på nogle brugbare input og forslag. Hilsen Eva |
Altså jeg havde nok startet med at skabe en blog evt kombineret med en facebook side, og fået en masse læsere og derved skabe interresse for dine projekter.
På din blog kan du også fremvise tidligere projekter, måske nogle guides til hvordan du har gjort, og derved få skabt et massivt indhold der kan give nogle besøg.
Efter dette vil du ret billigt kunne få lavet en mindre hjemmeside hvor du sælger dine færdige projekter, samt evt tager imod bestilling. En blog lavet i Wordpress med et theme, og en simpel webshop også ud fra et theme kan gøres relativt billigt også.