Hejsa Jeg har en idé til et velgørende projekt, som jeg rigtig gerne vil føre ud i livet. Jeg har lavet et udkast til en Facebookside, men jeg vil også gerne have et website, for at øge eksponeringen. Og der kommer en af udfordringerne, da jeg har brug for nogen, der kan hoste og opbygge websitet, og jeg har ingen økonomiske midler til rådighed. Projektet handler om at indsamle gamle henlagte mobiltelefoner. Jeg sælger dem videre til en kontakt, jeg har, som giver et fast beløb pr. telefon (35 kr.) uanset beskaffenhed. Efterfølgende bliver de istandsat og videresolgt i det omfang, de er funktionsdygtige. Kan de ikke laves, bliver de skrællet og genbrugt i andre mobiltelefoner. Evt. rester bliver skrottet på den grønne måde. Det velgørende aspekt viser sig ved, at de 35 kr., som jeg inkasserer ved salget til min kontakt, ubeskåret går til velgørenhed. Hvordan ser I mulighederne for at finde en sponsor, der kunne tænke sig at stable et website på benene? Det behøver ikke at være et avanceret website. Jeg forestiller mig bare et simpelt CMS med info om projektet og hvor mobiltelefonerne kan sendes hen. Jeg kan bare ikke selv lave det og har som sagt heller ikke pengene til at få det op at køre. Andre gode eksponeringsforslag modtages med kyshånd |
Hjælp til velgørenhedsprojekt
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)