Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger app-udvikler til nyt og spændende virksomhedskoncept!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Bjerringbro
Tilmeldt 14. Jan 09
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 07:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino’er!

Vi er 5 unge og ambitiøse mennesker fra Viborg, som i lang tid har haft en idé til en mobilapplikation (IOS og Android) med et, mildt sagt, stort potentiale. Selve idéen er grundlæggende meget simpel, men vil dog kræve en del at udvikle. Vi har dog desværre ikke selv de fornødne kompetencer eller kapital til at udvikle/få udviklet app’en, og derfor søger vi nu efter en udvikler som kunne tænke sig at være partner i virksomheden og stå for udviklingen af app’en. Vi vil så stå for markedsføring, salg, kunderelationer, økonomi osv.

Selve app'en skal integreres med flere forskellige virksomheders eksisterende systemer og databaser. Det betyder også, at det næsten er ubegrænset hvor mange virksomheder, der kan inkluderes i app'en (Idéen er ekstremt skalerbar, og kan udvides med utallige virksomheder, både i Danmark og senere globalt).

App'en vil spare en masse tid for forbrugerne, og vil samtidig øge omsætningen hos virksomhederne. (Vi tager så et lille gebyr for hver transaktion, der foregår mellem forbrugerne og virksomhederne). Det er en win-win situation for alle.

Vi har allerede fået en aftale med en stor dansk virksomhed (markedsleder i sin branche) hvis system, app'en skal integreres med. Andre virksomheder vil følge i nærmeste fremtid.

Vi har desuden været i kontakt med mange forbrugere både i Danmark såvel som i udlandet, som helt sikkert vil være interesseret i at bruge app’en, hvis den blev lanceret.

Det ”eneste” vi mangler nu er altså at få udviklet app’en. Kunderne er der, men vi mangler produktet.

Hvis det lyder, som noget du kunne være interesseret i at være en del af så kontakt mig gerne her på amino, fortæl lidt om dig selv (erfaringer, referencer osv.). Så vil jeg til gengæld fortælle dig nærmere om vores idé!

Vi ser frem til at høre fra dig!

Mvh.
Mads Gliemann (Og resten af holdet bag)

Fra Bjerringbro
Tilmeldt 14. Jan 09
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Uddannelse er ikke et krav, men vi vil selfølgelig gerne se eksempler på nogle af dine tidligere projekter :-)

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)