|
Jeg er totalt ligeglad med min fødselsdag og har været det de sidste 8-9 års tid. Så for mig begyndte det ret tidligt. Det samme med jul - I couldn't care less. En latterlig helligdag med kristne/hedenske rødder, som alle fejrer selvom de ikke er en skid kristne. Dobbeltmoral af værste skuffe. Jeg disser ikke maden, samværet, hyggen osv., men jeg ville foretrække at man kaldte det noget andet eller gjorde det uden at det nødvendigvis lige er december. |
Det er da helt klart en del af det at blive ældre. Man har prøvet det så mange gange før, at det kan virke trivielt. Min mand, der er 5 år ældre end mig, går dog stadig meget op i at holde fødselsdag, så det er nok forskelligt fra person til person.
Specielt efter vi fik barn, har min egen fødselsdag været ligegyldig. Lidt god mad er altid dejligt, men ellers vil jeg egentlig ligeså gerne være fri for det helt store.
Den bedste fødselsdag jeg kan huske indenfor de senere år var tilbage i 2000, da vi begge var arbejdsløse, fik besøg af nogle venner fra Belgien og bare kørte ud i det blå. De fik godt nok at vide, at det var min fødselsdag, og jeg fik også en lille blomst, men ellers var fokus alle mulige andre steder. Det var en rigtig dejlig dag! (Og vi var også i Skagen og dyppe tæerne i det iskolde vand (det var i starten af april)).
Mit barns fødselsdag og julen er til gengæld vigtige for mig. Nok mest fordi mine forældre også stadig er selvstændige, og det var/er den tid på året, hvor vi alle holder totalt fri. Hvilket ellers sker meget sjældent... Og så elsker jeg at se børnenes ansigter, når vi tænder lysene på træet, danser omkring det, pjatter og leger - for til sidst at få pakket gaverne op. Familien samles, uden der skal ske en helt masse. Skønt!
Bliv gratis medlem