tak til alle for input.
Kunne godt tænke mig at der var lidt flere som ikke var revisorer der kunne byde ind og fortælle hvad deres erfaringer er:)
Hidtil har jeg haft nogen til at ordne både min bogføring samt mit årsregnskab.
Jeg har kassebonner for hver dag der skal bogføres, stort set ingen fakturaer jeg selv skriver ud til kunder (1 om måneden) og derudover måske 30-50 regninger på varer jeg køber hver måned.
Jeg betaler 20.000 om året.
Jeg er klar over at nogen synes at dette er super billigt men for mig er det egentlig ret mange penge.
Firmaet jeg nu benytter ville jeg også først have til at kun lave mit årsregnskab, men de sagde at den pris de tog for kun at lave årsregnskabet næsten var den samme som hvis de også bogførte så nu gør de også det.
Men jeg afstemmer selv min bankkonto og indfører mine daglige salg i kassekladde for mig selv og lignende, og tænker måske derfor at det ikke ville være så meget ekstra arbejde at bogføre alt selv.
Jeg troede også tidligere at det var lovpligtigt at en revisor lavede mit årsregnskab (Jeg har et APS) men det kan jeg så forstå at det slet ikke er.
Der er flere af jer der skriver at det smarte ved at en professionel laver årsregnskaet jo er at i kan gå ind og rådgive mig om hvad jeg kan trække fra, og jeg talte også i starten, da jeg åbnede min virksomhed, med et af de større firmaer, der sagtens mente at det kunne betale sig for mig at bruge dem selvom de skulle have 20.000 for kun at lave årsregnskab, da de ville kunne rådgive mig om fradrag.
Men er det ærlig talt ikke noget der mere gælder for større virksomheder?
Jeg er kun mig selv og en enkelt ansat en gang om ugen og umiddelbart tror jeg da at jeg er ret godt inde i hvad der kan trækkes fra. Jeg mener hvis det vedrører min virksomhed trækker jeg det fra:)
Jeg har desværre ikke råd til at købe dyr vin som måske måske ikke er gaver til kunder og jeg har ikke en kæmpe repræsentations konto hvor alt muligt måske kan ryge ind over.
Og ja nu prøver jeg at være lidt morsom, jeg ved godt at vi taler om lovlige fradrag men der er virkelig ikke meget hvor jeg ville være i tvivl.
En ting der er helt sikkert. Det firma jeg nu benytter har ALDRIG ringet og sagt. "Hør, har du tænkt på at du kunne måske trække dette og dette fra."
Til gengæld er mit regnskab gennem tiden vist blevet lavet af forskellige, hvilket bl.a. har medført at den brugt-moms på telefonerne jeg sælger som de fra starten havde meget svært ved at finde ud af hvordan skulle beregnes, og foreslog at jeg selv skulle undersøge, på et tidspunkt var beregnet forkert fra deres side hvilket jeg måtte gøre opmærksom på.
Så, udfra mine behov, er der så nogen der har en ide til hvor jeg evt. kunne få lavet bare et årsregnskab (som jo så ikke behøver være lavet af en revisor hvis jeg forstår det rigtigt) der ville være betydeligt billigere end det jeg betaler nu. Der skal jo selvfølgelig også ses på de penge jeg betaler for et regnskabsprogram og tiden jeg bruger, så hvis det alligevel kun er et par tusind der kan spares så kan det jo ikke rigtig betale sig.